Personalegoder med skatterabat griber om sig i et sådant omfang, at landets højeste skattemyndighed, Ligningsrådet, nu råber vagt i gevær. Ligningsrådet selv kan kun se passivt til, mens arbejdsgivere og medarbejder med større og større appetit kaster sig over et veldækket tagselvbord. »I dag kan medarbejderne i realiteten få fuld fradragsret for mange goder. Sådan er reglerne, og det må vi i Ligningsrådet også rette ind efter. Men det forhindrer jo ikke mig i at være af den personlige opfattelse, at vi har et problem«, siger Ligningsrådets formand, Niels Winther-Sørensen, professor i skatteret ved Handelshøjskolen i København. Milliardregning venter Han får opbakning fra Ligningsrådets næstformand, professor i samfundsvidenskab på RUC, Bent Greve: »Konsekvensen er en uundgåelig milliardregning for statskassen, hvis der ikke kommer et politisk indgreb«. Problemet er vokset, efter at arbejdsgiverne for alvor har fået øje på den såkaldte bruttolønsordning, hvor medarbejderne går ned i løn mod at få stillet et skattebegunstiget gode til rådighed. Modellen betyder, at man som topskatteyder f.eks. kan få en bredbåndsforbindelse til 500 kr. om måneden til rådighed ved en nettolønnedgang på 185 kr. Resten betaler skattevæsenet. For arbejdsgiveren er det gratis. En ren trylleformular Ordningen er oprindeligt lavet for at få flere til at bruge hjemme-pc, men nu bliver bruttolønsordningen brugt på en række andre personalegoder, uden at Ligningsrådet kan gribe ind. Det gælder sundhedsforsikringer, uddannelse, medarbejderobligationer og medarbejderaktier. Senest er også arbejdsgiverbetalt offentlig transport gledet igennem. »Bruttolønsmodellen er en ren trylleformular. Nu er ballet åbnet, og så er der intet kritisabelt i at forsøge at strikke nye ordninger sammen på den model«, siger Martin Simonsen, leder af skatteafdelingen i advokatfirmaet Philip & Partnere. Han peger bl.a. på goder som gratis brug af virksomhedens sommerhus. I oktober sidste år beregnede et embedsmandsudvalg, at udbredelsen af alene sundhedsforsikringer, ADSL-forbindelser og pc-hjemmearbejdspladser til én million danskere vil koste statskassen omkring fire milliarder kroner årligt. »Skatteudgifter af denne størrelsesorden vil belaste finanspolitikkens holdbarhed«, slog udvalget fast. Skatteminister Kristian Jensen (V) siger: »Vi har fulgt området tæt og afventer nu en ny rapport senere på året. Så må vi tage stilling, når vi får rapporten. Men jeg er da opmærksom på, at der er nogen, som kan være meget kreative«. Kristian Jensen understreger, at det er skiftende regeringer, som hen ad vejen har udvidet de skattefrie ordninger for at fremme bestemte formål, f.eks. medarbejderaktier eller bredbånd. Men nu er der lukket for den model: »Bare i de syv uger, hvor jeg har været skatteminister, har jeg fået en række henvendelser fra folk med gode ideer til skattefrie goder. F.eks. sundhedsordninger og frugtordninger. Til dem har jeg sagt, at regeringen ikke ønsker at udvide dette område. Det er helt klart, at vi hellere vil give skattelettelser direkte af fordøren - og ikke af bagvejen«.