Er velfærdsstatens fremtid i fare, fordi regeringen sender ubetalte regninger videre til de kommende generationer? Nej, siger regeringen. Den henviser til, at dens langsigtede økonomiplan - 2010-planen - er på sporet. Ja, siger oppositionen. Den henviser til, at 2010-planen er kørt af sporet. Måske, siger den økonomiske sagkundskab, bl.a. de økonomiske vismænd. De mener, at 2010-planen kan holde, men kun, hvis der gennemføres økonomiske reformer af f.eks. arbejdsmarkedet. Men midt i forvirringen om, hvorvidt regeringen er ved at formøble den fremtidige velfærd eller ej, har alle - både regeringens embedsmænd og politikerne - glemt, at 2010-planen havde en forgænger, som udløber allerede næste år: 2005-planen. Lanceret af SR 2005-planen blev lanceret af den forrige SR-regering i april 1997, og formålet var nøjagtig det samme som i den aktuelle 2010-plan: at ruste den offentlige økonomi til en fremtid med flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Om bare fire måneder runder vi 2005, og en foreløbig status her tæt på målet viser, at den gamle plan ser ud til at holde. I hvert fald når det gælder opfyldelsen af det centrale mål for gældsafviklingen. Den offentlige gældsbyrde falder fra 66 procent af samfundsproduktionen (BNP) til anslået 40,9 procent af BNP i 2005, og vil dermed være særdeles på det oprindelige mål: 40 procent af BNP. »Hvis du siger, at man overholder gældsmålsætningen i 2005-planen, er det isoleret set en god ting«, siger de radikales finansordfører, Morten Helveg Petersen. Han har på det nærmeste glemt, at der også var en økonomisk plan, der har udløb næste år, men forklarer den beherskede interesse i at følge op på planen med, at der er kommet en 2010-plan, som nu er i fokus i debatten. »Min bekymring går på, at man ikke overholder 2010-planen. Regeringen kan ikke sige, at den overholder 2010-målsætningen, uden samtidig at forholde sig til, hvordan i alverden man skal få halveret gælden«, siger Morten Helveg Petersen. Det centrale i den nye 2010-plan - som det var tilfældet med 2005-planen - er at få skabt flere job og holde den offentlige udgiftsvækst nede. Så hænger økonomien også sammen. Men, hvordan det helt konkret skal lade sig gøre, fortæller hverken de nye eller gamle planer noget om - et tilbagevendende kritikpunkt for oppositionen og de økonomiske vismænd. Men i virkeligheden behøver man ikke være så ked af, at 2010-planen er formuleret i brede makroøkonomiske vendinger, mener lektor David Dreyer Lassen, Københavns Universitet. Det er sandsynligvis forklaringen på, at både regering og opposition tilslutter sig de økonomiske planer. »2010-planen er et forsøg på at binde efterfølgende regeringer op på nogle økonomiske målsætninger. Man fik VK-regeringen til at bide på planen, så man kan sige, at den forrige SR-regering havde indflydelse, der rakte ud over dens regeringsperiode. Men hvis man gør planerne meget konkrete og fyldt med politiske tiltag, risikerer man, at de nye regeringer smider hele planen ud, fordi den politisk er uspiselig«, siger David Dreyer Lassen. Han mener, at det er for tidligt at afskrive 2010-planens målsætninger, men mener omvendt, at det nok ikke er vækst i arbejdsstyrken, der kommer til at drive den. Den holdning deles at Socialdemokraternes politisk-økonomiske ordfører, Thomas Adelskov. »Jeg kan ikke tallene og teknikken i den gamle 2005-plan. Men efter min bedste overbevisning er man langt fra at følge målene i den nuværende plan, men jeg vil ikke afvise, at man kan nå at rette noget op på det i de kommende år«.