Danmarks største skadesforsikringskoncern, Tryg, erkender nu at have brugt videoovervågning af svindelmistænkte kunder i tre tilfælde. Det strider imod Trygs ellers skarpe afstandtagen fra dette middel, som andre store forsikringsselskaber åbent har fortalt, at de benytter sig af for at styrke bevismaterialet. Video kan afsløre, om kunder, der kræver enorme erstatningsbeløb som følge af invaliditet, faktisk er i stand til hård, fysisk udfoldelse. I maj, da debatten om videoovervågning bølgede, udtalte Trygs skadechef, Lars Bonde, til Politiken: »Vi har valgt ikke at gøre det indtil videre af etiske grunde. Det ville være som dyneløfteri, og vi er i tvivl om, hvor meget vores kunder synes er i orden. Derfor tøver vi. Vi synes, det vil være udansk, og jeg har svært ved at se os rende rundt med kamera og følge efter folk«. Trygs øverste koncerndirektør Stine Bosse og skadeschef Lars Bonde ønsker ikke at udtale sig om etikken i sagen, fordi der med informationschef Henrik Hougaards formulering »er sagt det, der skal siges«. Henrik Hougaard fastholder, at Tryg ikke bruger videoovervågninger, fordi det etiske aspekt er uafklaret. Han afviser dog, at Tryg har løjet. Tre tilfældeMen på det tidspunkt, hvor I siger, at I ikke vil benytte jer af videoovervågninger, har I allerede gjort det? »Ja, vi har én gang lavet en videooptagelse selv, som vi valgte ikke at bruge som bevismateriale«. »To gange har vi fået forevist videooptagelser, som et andet selskab havde lavet af kunden, fordi de også mistænkte vedkommende. Af de to har vi refereret til den ene i en anmeldelse til politiet«, siger Henrik Hougaard og tilføjer: »Derefter kom skadesafdelingen selv i tvivl og bad om en tilkendegivelse fra direktionen. Og den var helt entydig, at vi ikke vil bruge overvågning foreløbig, fordi vi ikke føler os på sikker grund«. Men hvorfor siger I ikke åbent, at I faktisk har anvendt videoovervågning i nogle sager? »Det skulle vi nok have gjort fra starten. Det havde da været det smarteste. Men vi blev spurgt om, hvad vi gør - ikke hvad vi har gjort«. Er det ikke at lyve?

»Det synes jeg ikke. Det har i hvert fald ikke været vores hensigt«. Men I reagerede ikke på, at det i avisen fremstod, som om I aldrig havde været involveret i videooptagelser af kunder? »Vi kunne have krævet en berigtigelse, men det er rigtigt, at det gjorde vi ikke«. Er det ikke uetisk at ville fremstå som mere etisk end de andre i branchen, når man faktisk har gjort ligesom dem? »Det kan man mene. Nu er det heller ikke alle andre selskaber, der gør det. Men vi blev spurgt, hvorvidt vi overvågede eller ej. Og på det tidspunkt havde vi besluttet os for, at vi ikke vil. Overvågning er efter vores mening en gråzone, og vi ved ikke, om vores kunder og samfundet synes, det er acceptabelt«, siger Henrik Hougaard.