Københavneren har kunnet købe Canons splinternye digitalkamera til 10.000 kroner for den skattelettelse på boliger, som skattestoppet har givet ham eller hende. Mens bornholmeren må nøjes med en klipning hos en bedre frisør til knap 300 kroner. Der er stor forskel på, hvor meget danske boligejere har haft ud af skattestoppet, viser nye beregninger fra BG Bank. En gennemsnitlig familie på Frederiksberg eller i København ville have betalt 10.223 kroner mere i ejendomsværdiskat og grundskyld i år, hvis skattestoppet ikke var blevet indført i 2001. På solskinsøen har en gennemsnitlig bornholmsk familie tjent 296 kroner på skattestoppet. »Det har overrasket os, hvor relativt stor forskel der er fra amt til amt i de skattebesparelser, der er som følge af skattestoppet«, siger cheføkonom Anne Buchardt, BG Bank. Låst fast Tidligere steg skatten, hvis vurderingen af villaer eller ejerlejligheder steg. Ejendomsværdiskatten og grundskylden var nemlig henholdsvis en procentsats og en promillesats af vurderingen, så jo højere vurdering, jo højere skat. Men efter VK-regeringen trådte til i 2001, er ejendomsværdiskatten blevet låst fast, så den ikke kan stige i kroner og øre, mens grundskylden fortsat kan følge ejendomsvurderingen opad - dog inden for visse grænser. I København og på Frederiksberg er ejendomsvurderingerne fra 2001 til i dag steget med 48,2 procent i gennemsnit. Omvendt har stigningen på bornholmske huse og ejerlejligheder blot været på 10,6 procent i de forløbne tre år. På den måde har de københavnske familier altså haft klart mest glæde af skattestoppet på boliger. Kortlægningen af konsekvenserne af skattestoppet kom samme dag, som Socialdemokraterne og de radikale præsenterede deres bud på en skattepolitik. De to tidligere regeringspartier lægger op til et skatteloft, hvor der møbleres rundt på skattesatserne. De to partier vil omlægge fra skat på arbejde til skat på boliger. Regionale forskelle Skatteloftet betyder, at boligskatterne for den enkelte boligejer ikke må stige mere end de almindelige lønstigninger. Samlet set vil skatterne altså ikke stige, og boligskatten bliver blot inflationssikret, forsikrer Socialdemokraterne og de radikale. »Det kan godt være, at Socialdemokraternes og de radikales skatteomlægning er neutral for boligejernes privatøkonomi samlet set. Men det vil have en meget forskellig indvirkning på de regionale boligmarkeder. For eksempel kan bornholmerne være rimeligt ligeglade med det nuværende skattestop. Det er de dyre boligområder i hovedstaden, der vil blive ramt hårdest«, siger Anne Buchardt. Cheføkonomen peger på, at højere boligskatter kan gøre det endnu vanskeligere for førstegangskøbere at have fod under eget bord. De har købt sig en lejlighed eller et hus i tillid til skattestoppet. »For nogle grupper er der stor risiko forbundet ved en stigende boligbeskatning, hvis der for eksempel næsten ingen friværdi er i huset eller lejligheden. Hvis man så også har finansieret boligen med flexlån, er der så yderligere en risiko ved rentestigninger«, siger Anne Buchardt.