Bygherrer savner motivation og lyst til at bygge økohuse, konkluderer ingeniørfirmaet Niras i en rapport. »Manglen på vilje er den største barriere mod bedre huse - altså huse, der ikke er bygget med knappe ressourcer, huse, der har et godt indeklima, og huse, der har et lavt energi- og vandforbrug«, siger kemi- og civilingeniør Pernille Hedehus fra Niras. Økologiske prøvehuse Hun peger på, at formodninger om, at økohuse er besværlige, grimme og dyre en anden væsentlig barriere. Derfor foreslår Pernille Hedehus, at bygherrerne anspores til at udvikle økologiske prøvehuse. Det vil give nyttig viden til den ofte traditionelt arbejdende byggebranche, og forbrugerne kan med egne øjne se, at komforten ikke nødvendigvis ryger. »Og miljørigtige huse behøver ikke at være dyrere, hvis man tænker miljø ind allerede, når man projekterer husene«, siger hun. Pengene til Niras-rapporten og over 20 andre om fremme af økologisk byggeri blev bevilget af SR-regeringen. VK-regeringen nedlagde Boligministeriet, og en del tyder nu på, at de gode råd kommer til at samle støv. »Vi har ikke fået et politisk signal om, at det her skal have et løft«, siger civilingeniør Ove Nielsen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Uigennemskueligt Det kan dog godt være, at fremtidige husejere får lettere ved at efterspørge grønnere huse. På grund af krav fra EU er Danmark ved at stramme energikravene i bygningsreglementet, og en EU-miljømærkningsordning for byggevarer er på vej. »Om der mangler vilje? Ja, men der mangler også gennemskuelighed. Der er ingen kriterier for, hvornår man må kalde et hus økologisk. Det gør det svært for menigmand at gribe og gøre«, siger byggerikonsulent Michael Lauring fra Dansk Center for Byøkologi i Århus. Under det nye bygningsreglement vil nye huse formentlig blive energimærket, så køberne kan se, om huset lever op til kravene eller er en kvart eller en halv gang bedre. Byøkologicentret, der spares væk fra nytår, efterlyser skrappere energikrav og flere klasser end tre. »Erfaringerne fra hårde hvidevarer har været gode. I 1994 var 25 procent af køleskabene A- eller B-mærkede. I 2001 var andelen oppe på 90 procent, og nu er der ved at blive indført A+ og A++«, påpeger Michael Lauring. Han er enig med Pernille Hedehus i, at nøglen til bedre huse fremover er at tænke i totaløkonomi - altså ideen om, at selv om et hus er lidt dyrere at bygge, så kan merprisen snildt blive tjent hjem via færre omkostninger til energi og mindre sygdom. »Hvis man laver de regnestykker, så er der rigtig mange økologiske tiltag, der kan svare sig«, siger Michael Lauring. Energikrav til bygninger gør det imidlertid ikke alene, mener Pernille Hedehus og peger på, at for eksempel også indeklima er vigtigt.