Hvor meget det vil koste at svinge sit dankort gennem maskinen efter 1. januar kan afhænge af, hvilken butik, man er gået ind i. Flere butikskæder forsøger i øjeblikket at forhandle med deres banker om at få gebyret sat ned fra de 50 øre, der bliver det maksimale gebyr. Og de små købmænd frygter, at det i praksis betyder, at 50 øre bliver prisen hos de mindre butikker, mens de store kæder kan forhandle sig længere ned i pris. »De små købmænd risikerer meget vel at blive taberne. Vi har ikke den samme styrke. De store kæder bruger selvfølgelig den position, de har på markedet«, siger Henriette Andersen, som er underdirektør i De Samvirkende Købmænd, der repræsenterer mere end 1.300 købmænd, blandt andet Aktiv Super, Løvbjerg og ISO. Økonomiske argumenter De store butikskæder som Brugsen og Bilka kan nemlig lægge tunge, økonomiske argumenter bag deres krav om, at de skal have et lavere gebyr. For dankortet flyver langt oftere igennem kassen her. Da det er op til hver enkelt butikskæde at forhandle med sin bank om gebyret, kan de mindre butikskæder ikke lægge samme økonomiske vægt bag argumenterne. Og naturligvis vil Coop - Brugsen, Irma, Kvickly og Fakta - spille på deres størrelse, bekræfter informationschef Jens Juul Nielsen. Danske Bank erkender også, at størrelsen gør en forskel. Nordea ønsker derimod ikke at kommentere forhandlingerne om det ny gebyr, før banken er enig med sine kunder. Det er de ikke endnu. For fire måneder inden gebyrerne bliver til virkelighed, går det generelt trægt med forhandlinger. »Vi har ikke hørt om nogen forhandlinger, der er afsluttede«, siger Henrik Hyltoft, erhvervspolitisk medarbejder i Dansk Handel & Service. Samme melding lyder fra De Samvirkende Købmænd. En stor spiller som Dansk Supermarked, der blandt andet ejer Bilka, Føtex og Netto, er slet ikke er gået i gang med at forhandle endnu. Det sker først i efteråret. Festen er slut Det er op til butikkerne selv, om de overhovedet vil opkræve gebyret hos kunderne. Men da konkurrencen i dagligvarebranchen er så skarp, at selv et dankortgebyr på en bronzefarvet 50-øre kan gøre en forskel, forsøger man i De Samvirkende Købmænd at opfordre butikkerne til at stå last og brast om at udlægge det som et gebyr, der lægges på kunderne, ikke butikkerne. »Der er jo bare én, der skal lade være med at skilte med det, så bliver det hurtigt et konkurrenceparameter«, erkender Henriette Andersen. Butikkerne ser det som endnu et bankgebyr, som de skal være stråmand til at opkræve, i stedet for at gøre det over kundens bankkonto, som det sker med for eksempel gebyrer på girokort. Det budskab skal helt frem i ansigtet på kunderne. Derfor vil en kassebon fra Brugsen 1. januar indeholde en post, der hedder 'bankgebyr', når man betaler med sit dankort. »Man skubber et unødigt led ind i mellem kunden og banken. Det er i orden, at man tager sig betalt for dankortet, men så skal man lægge gebyret, hvor det skal lægges, nemlig direkte i banken«, siger Henriette Andersen. Men dankortet har ikke bare været gratis at bruge for forbrugerne. Også butikkerne har haft stor glæde af det gratis dankort, fremhæver bankerne, der ikke længere gider betale festen alene. Derfor køber Danske Bank ikke butikkernes argument om, at de bliver bankernes gebyropkrævende bussemænd. »Forretningerne må bære deres del, fordi de har en så stor fordel af dankortsystemet: De får pengene ind på kontoen en dag før i forhold til ved kontantbetaling. De minimerer risikoen for røveri ved at have færre kontanter i butikken. Og køen foran kassen bliver hurtigere afviklet, når folk betaler med dankort«, siger direktør i Danske Bank Jørgen Klejnstrup. Gebyr tredobles Ifølge bankerne koster det årligt 630 millioner kroner at holde det 'gratis' dankort-system kørende - og det er så blevet betalt af andre poster i bankerne. De nye gebyrer vil finansiere en tredjedel af den post - og fra 2010 skal gebyrerne afspejle den virkelige pris. Det vil, som verden ser ud i dag, betyde en tredobling af gebyret. »Vi har jo alle været forkælede i det gamle system«, erkender direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl, der ikke er pjattet med det nye gebyr: »Det er et af de små gebyrer, der lister penge op af lommerne på folk. Det er ikke godt - på den anden side var alternativet, at dankortsystemet forsvandt helt«, siger han. Gebyret bliver lagt på dankortet i forbindelse med, at alle de 3,4 millioner dankort i øjeblikket er ved at blive udskiftet. Det nye dankort er udstyret med en chip, der gør det svært at kopiere. Men kortet beholder også den nuværende magnetstribe. På den måde kan kortene både bruges i de nye dankortmaskiner og i de nuværende sorte og røde. Til gengæld ryger den indscannede underskrift og billedet. Hvorvidt det sænker sikkerheden eller ej, har været heftigt diskuteret, men billedet er ikke kommet tilbage af den grund. Og til gengæld for de 50 øre per betaling forbliver det gratis at anskaffe sig og have et dankort - til sammenligning koster det i de fleste banker 150 kroner om året at have det internationale bankkort Visa. Ny kortkultur I forhold til mange andre bankgebyrer er de 50 øre ikke overvældende: For en kunde i Danske Bank er det nemlig kun en tiendedel af, hvad det koster en almindelig privatkunde at hæve i en anden banks automater. »De folk, som synes, 50 øre er irriterende, vil ændre deres måde at bruge dankortet på - gå med kontanter, hæve flere penge af gangen, og de små køb hos bageren vil forsvinde«, siger Rasmus Kjeldahl. Konkurrencen på gebyrerne er netop, hvad loven lægger op til. Forbrugerrådet håber, at enten forhandling med bankerne eller konkurrence mellem butikkerne kan nedbringe gebyrerne. Indtil videre uden resultat. Og i Dansk Handel & Service er erhvervspolitisk konsulent Henrik Hyltoft ikke optimistisk på butikkernes vegne: »Jeg tror, at 50 øre betyder 50 øre«, konstaterer han.