Sort arbejde for 50 milliarder kroner om året. Det lyder voldsomt, men selv om det skulle lykkes at afskaffe alt sort arbejde, vil det næppe skæppe voldsomt i de offentlige kasser. Det vurderer forskningschef Torben Tranæs fra Rockwoolfondens forskningsenhed. »Kun en tredjedel af det sorte arbejde ville blive udført, hvis der skulle betales skat og moms på normale vilkår. Resten vil ikke blive udført eller blive udført som gør det selv-arbejde«, siger Torben Tranæs med afsæt i en undersøgelse, som Rockwoolfonden lavede i 1998. Besparelse på ni milliarder Det betyder, at samfundet højst skal regne med at få ni milliarder kroner i kassen - nemlig skatteværdien af en tredjedel af de 50 milliarder kroner - hvis det sorte arbejde kunne afskaffes. Men reelt er ni milliarder kroner også for højt sat. »En del af den sorte økonomi cykler tilbage i skattesystemet, for eksempel via køb af byggematerialer, men ingen aner, hvor meget det drejer sig om. Ni milliarder kroner er helt sikkert også for meget. Men om det er syv eller fire milliarder kroner, der vil være at hente, ved ingen«, siger Torben Tranæs. Projektleder ved Institut for Konjunktur Analyse Lasse Hjort Madsen mener, at sort arbejde i en række tilfælde har en direkte gavnlig effekt for samfundet. Han peger på en undersøgelse, instituttet har foretaget om ældres frivillige arbejde i egen familie i form af bl.a. børnepasning og hjælp i hjemmet i øvrigt. »Den viser, at de ældres frivillige arbejde svarer til 90.000 fuldtidsansatte hjemmehjælpere og dagplejemødre. Der er altså tale om arbejde uden for systemet, som ellers ikke ville blive gjort, da der jo ingen er, der har råd til at betale for 90.000 flere offentligt ansatte«. Positiv effekt Lasse Hjorth Madsen peger også på, at sort arbejde i mange tilfælde kan have en positiv social effekt. »For mange, som kun har en perifer tilknytning til arbejdsmarkedet, kan sort arbejde i form af for eksempel rengøring betyde en mulighed for at bevare og styrke denne tilknytning. Det har både økonomiske og sociale fordele«. Lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Peter Abrahamson hæfter sig også ved den sociale betydning af sort arbejde og vennetjeneste. Han har sammen med et par kollegaer undersøgt, hvordan lavindkomstfamilier i fem forskellige europæiske lande, herunder Danmark, får det til at hænge sammen i hverdagen. »Der er ingen tvivl om, at vennetjenester spiller en utrolig stor rolle. Det kan f.eks. være, at naboen kigger efter børnene mod en eller anden form for betaling. Ofte er det afgørende for, at forældrene overhovedet kan komme på arbejde. Der er ingen tvivl om, at adgang til andre ressourcer end de formelle er af stor vigtighed«, siger Peter Abrahamson. Forskningschef Torben Tranæs mener, at man ikke skal hæfte sig meget ved de økonomiske regnestykker. »Også narkohandel og prostitution er snævert set positivt for aktiviteten i samfundet, men der er jo klare politiske argumenter for, at man ikke ønsker at fremme den slags aktiviteter i samfundet«, siger Torben Tranæs. Overvismand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen er på linje og kan frygte for skattemoralen. »Et bortfald af sorte aktiviteter ville sandsynligvis netto dæmpe aktiviteten i samfundet. Men hvis man ikke bekæmper sort arbejde, undergraver det formentlig skattemoralen hen ad vejen, og så får man virkelig problemer«, siger Peter Birch Sørensen.