Integrationsminister Bertel Haarder (V) sætter sig nu personligt i spidsen for at åbne døren til landets virksomheder, der nøler med at ansætte lærlinge med anden etnisk baggrund end dansk. Mandag begyndte breve fra ministeren at dumpe ind hos de første af i alt 12.000 ledere på praktikgodkendte virksomheder. 34 pladser på tre dage Kampagnens mål er 100 praktikpladser på 100 dage, men allerede onsdag havde 34 virksomheder meldt positivt tilbage. »Jeg er glædeligt overrasket over, at så mange melder sig, næsten før kampagnen er begyndt - og de baner vej for andre. Og det er så vigtigt, for alt for mange unge indvandrere har den fejlagtige opfattelse, at de ikke kan få en plads, og at der bliver diskrimineret imod dem. Offertænkningen er alt for udbredt, og den skal vi have rammet en pæl igennem«, siger Bertel Haarder. Elever på landets erhvervsuddannelser døjer generelt med mangel på praktikpladser, og flere tusinde er henvist til den forkætrede skolepraktik for at fuldføre deres uddannelse. Her udgør unge med indvandrerbaggrund en særligt udsat gruppe. Indvandrerunge udgør kun tre procent af alle elever på erhvervsskolerne, men 33 procent af dem gennemfører dele af uddannelsen i skolepraktik, viser tal fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. 500 mangler plads Ministeriet anslår, at omkring 500 unge med anden etnisk baggrund end dansk mangler praktikplads. Om de første opløftende erfaringer med '100 dage - 100 praktikpladser'-kampagnen siger Bertel Haarder: »Jeg satte et mål, som jeg kunne håbe på ville blive opfyldt. Det skulle fryde mig, om det blev 200 pladser i stedet for 100, men det er ikke noget, jeg tør forvente«. Arbejdsmarkedsordfører for SF Ole Sohn mener, at projektet er uambitiøst: »100 praktikpladser er et beskedent mål, selv om hver eneste praktikplads, der kommer ud af det her, selvfølgelig er godt. Men kampagnen har mere signalværdi end realværdi«, siger han. Socialdemokraternes mand på arbejdsmarkedsområdet, Bjarne Laustsen, er heller ikke synderligt begejstret. Han siger, at regeringen selv har bragt sig i en situation, hvor særligt unge med indvandrerbaggrund er pressede, fordi regeringen har valgt at skære drastisk ned på antallet af skolepraktikpladser. »Det er fint, at ministeren gør opmærksom på virksomhedernes ansvar i forbindelse med de unges praktikpladser, men det dækker over dårlig samvittighed«, siger han. Begge partier mener, at der er behov for argumenter i form af kroner og ører for at dæmme op for manglen på praktikpladser. En gulerod og pisk-ordning, der betaler de arbejdsgivere, der deltager i uddannelsen af de unge, og straffer dem, der er »usolidariske«, som Ole Sohn udtrykker det. Et brev fra ministeren Indehaver af Matas i Stenløse Bjarne Laursen er en af dem, som har reageret på ministerens brev. For ham gjorde den personlige henvendelse en forskel: »Man lægger jo mærke til det, når der kommer et brev fra ministeren. Jeg stod lige og manglede to medarbejdere, og så var det nærliggende at bakke projektet op. Der skal jo være plads til alle«, siger han. Herved reagerer han lige præcis, som integrationsministeren havde håbet: »Jeg tror meget på den personlige henvendelse. Det er klogt at springe nogle led over. Jeg har ikke kunnet ringe til 12.000, men nu har jeg så sendt et brev«, siger Bertel Haarder.