Manden i buret synes sårbar bag de kantede grå tremmer. Det tætklippede kranium og det spinkle brillestel. Ubarberet. Stirrende. Umiddelbart synes avisbillederne fra retssalen i Moskva ikke at vise en mangemilliardær midt i en kamp, der ikke bare vil afgøre hans skæbne: fattig og fængslet. Eller: rig og fri. Arbejdspladser og formuer I dommernes hænder ligger også hundredtusind arbejdspladser, uanede oliemilliarder og kontrollen over et af verdens største olieselskaber Yukos. Og måske som nogle rygter vil vide: Kampen om Ruslands øverste embede, når præsident Vladimir Putin forlader embedet i 2008. De færreste kan sige, om sagen i virkeligheden handler om politisk forfølgelse eller om russernes opgør med 1990'ernes røverkapitalister. Mere end ni måneder har Mikhail Khodorkovskij tilbragt bag tremmer i fængsel sammen med sin partner Platon Lebedev anklaget for blandt andet tyveri, svindel og skattesnyd. Samtidig er giganten Yukos lammet af en skattesag, hvor regningen kan ende med en rudekuvert på op mod 60 milliarder kroner. Eller det der ligner tre danske Storebæltsbroer. Eller i runde tal godt tre gange det overskud, som Yukos tjente i sit sidste årsregnskab. Den rigeste Umiddelbart kunne den 41-årige Mikhail Khodorkovskij ligne en mand, der har erobret sin enorme formue ved kriminelle metoder. Han er en del af den finansielle elite i Rusland kendt som oligarkerne, som i 1990'erne efter Sovjetunionens sammenbrud tog magten over en række af de tidligere statsvirksomheder til spotpriser. Før han blev arresteret i oktober sidste år blev hans formue anslået til 90 milliarder kroner: den rigeste mand i Rusland. Skjult ekspropriation En af hans advokater Robert Amsterdam fra Canada mener, at magtens mænd med præsident Vladimir Putin i spidsen bruger anklagerne om skattesvindel til at tage magten over Yukos for igen at bringe det under statslig kontrol. »Sagen handler om skjult ekspropriation af Yukos og politisk forfølgelse«, siger Robert Amsterdam. Mikhail Khodorkovskij har ansat ham som ekspert i menneskerettigheder til at sætte fokus på sagen uden for Rusland. Mandag talte Robert Amsterdam i Dansk Center for Menneskerettigheder. Rettigheder krænkes Hans budskab var klart: Mikhail Khordorkovskijs menneskerettigheder bliver krænket af de russiske myndigheder, der misbruger retssystemet til at knække en mand, der har støttet præsident Putins politiske modstandere. Den påstand har Vladimir Putin afvist. En række nye analyser fra blandt andet Deutsche Bank vurderer også, at de russiske skattemyndigheder vil sælge guldægget i Yukos-koncernen, olieselskabet Yuganskneftegaz, til en discountpris for at få den under statens kontrol. I 2003 pumpede det selskab alene 363 millioner tønder olie op af jorden. Myndigheder har taget kontrol med Yuganskneftegaz og to andre selskaber. Planen er ifølge myndighederne at få sat en pris på selskaberne, så de eventuelt kan sælges for at dække Yukos' skattegæld. 'Det gjorde for ondt på Putin Den danske jurist Lone Høgholt sidder på det danske advokatfirma Bech Bruun Dragsteds russiske kontor i Moskva. Hun har arbejdet med russiske retsforhold og forhold siden 1997. »Det interessante ved sagen er, at Yukos sidder på nogle Ruslands strategiske oliereserver. Der er en historisk tradition for, at statsmagten sidder meget tungt på kontrollen med de ressourcer. Der var forlydender om, at Yukos var i forhandlinger om at sælge disse reserver til en amerikansk investor. Dette gjorde simpelthen for ondt på den russiske regering«, siger Lone Høgholt, der dog ikke ønsker at tage stilling til konkrete stridspunkter i sagen. Ifølge Deutsche Bank er de mest sandsynlige købere af Yukos-selskaberne to andre olieselskaber Gazprom og Rosneft, som er tæt knyttet til den russiske stat. Og som dermed igen vil kunne bringe de massive oliereserver under statens kontrol. Men ifølge Robert Amsterdam er sagen ikke slut, hvis Yukos ender som en værdiløs skal. »Vi vil forfølge enhver køber i retssalene. Uanset hvem der køber Yukos, køber de sig også en ordentlig hoben juridiske problemer«, siger Robert Amsterdam. Opgør med fortiden Lone Høgholt mener, at Putin bruger Yukos-sagen til at markere et opgør med fortidens synder. Et populært synspunkt blandt almindelige russere, der har set en lille gruppe mænd blive ustyrligt rige på statens ejendomme. »De fleste vestlige virksomheder er vant til, at regler er noget, man overholder. Men i midten af 1990'erne kunne man tillade sig næsten hvad som helst, og det bliver der ryddet op i nu«, siger Lone Høgholt. Hun peger på, at russerne på få år bevægede sig fra planøkonomi til markedsøkonomi, og reglerne var slet ikke ordentligt på plads. »Den russiske regering bruger Yukos som et eksempel over for de andre oligarker til at sige: Venner, I har altså et socialt ansvar for at betale jeres skatter. Som jeg ser det, er det et centralt budskab fra staten. I det lange perspektiv er det meget sundt, at de russiske virksomheder lærer, at der er nogle spilleregler, som man er nødt til at følge«, siger Lone Høgholt. Det synspunkt har Robert Amsterdam ikke meget tilovers for. »Det er et sørgeligt synspunkt til at retfærdiggøre klare krænkelser af menneskerettigheder og retssikkerhed«, siger Mikhail Khodorkovskijs verdensturnerende advokat.