Engang var det et kinesisk fænomen. Mænd, som mødtes i mørket og lagde penge i en pulje, som én tog med sig og brugte til at finansiere sin grillbar. Pengene kunne komme fra Kina, fra en nat på kasino eller være trukket ud af en eksisterende virksomhed. Udbredt fænomen Men i dag er den slags finansieringsklubber udbredt til adskillige etniske grupper, viser en ny rapport fra Roskilde Universitetscenter (RUC), som har fulgt 135 indvandrerejede virksomheder: I 1998 kendte 24 procent af de adspurgte virksomhedsejere klubberne. I 2003 var andelen 88 procent. »En betragtelig del mener oven i købet, at disse klubber er ret udbredte. Og også de ansatte i indvandrerejede virksomheder kender dem i stigende grad«, siger forskeren bag rapporten, Shahamak Rezaei. I princippet lovlige I princippet er klubberne ikke ulovlige. Men når skattevæsen, kommune eller bank beder om dokumentation for pengene, opstår der problemer, for den findes ikke. Systemet bygger på tillid - ikke underskrifter. Måske skulle der have været betalt skat af pengene, måske ikke. »Når Mustafa skal bruge 125.000, møder han en aften ved det runde bord. Klubberne er mere udbredte, end man tror. Ser du på nyåbnede forretninger i Århus inden for de sidste to år, vil det være under 10 procent, der er startet op med lån fra banken«, siger Bjarne Werter, der er revisor i Århus og har 60 procent indvandrere blandt sine klienter. Banker afviser seks af ti indvandrere Bankerne afviser ifølge RUC-rapporten seks ud af ti indvandrere, der søger om lån, og mange har helt opgivet banken som finansieringskanal. Så træder de diskrete klubber til. Og når de er så hemmelige, skyldes det også, at pengene ofte bruges til at betale under bordet for en virksomhed, som Politiken beskrev fredag. »Det er ikke ulovligt at have 125.000 i en skuffe, men hvis pengene er sorte, er det selvfølgelig ulovligt. Jeg er ikke tilhænger af det, men jeg kan godt forstå, at man prøver noget andet, når den 'rigtige' vej ikke virker«, siger Bjarne Werter. Myndighederne er skeptiske over for pengenes herkomst, fordi mange etniske iværksættere kommer fra overførselsindkomst og ikke må have formue. I nogle tilfælde kan pengene være arvet i hjemlandet, men så skal de registreres. Skattefar magtesløs Told & Skat kender til klubberne, men erkender, at de kan ikke stille meget op: »Systemet lever rigtig godt skjult, og måske ligger der også rigtig mange sorte penge. Men det kræver efterforskning og ikke mindst held at finde«, siger chef for planlægningskontoret, Susanne Reinholdt.