Det koster en halv pensionsformue at vente, til man er midt i trediverne med at spare op til sin pension. Budskabet fra pensionsbranchen er klart: Der skal spares meget op, og der skal spares op tidligt, hvis man har tænkt sig ikke at leve af øllebrød og kattemad som pensionist. Unge har brug for pengene Men man gør de unge en bjørnetjeneste ved at skræmme dem til at sætte deres penge til side til en fjern alderdom i stedet for at bruge dem, mens de er unge. De yngre har nemlig brug for pengene under alle omstændigheder. Derfor går de ud og låner penge til langt højere rente end den, de får på deres opsparing. »De unge bringer sig i en risikabel situation, fordi tager afdragsfrie lån og rentetilpasningslån for at klare pensionsindbetalingerne. Hvis renten stiger tre-fire procent, risikerer man at gå fallit«, siger Anders Grosen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet: »Det kan ikke hjælpe noget at bede om penge fra folk, der ikke har nogen«. Unge år batter mest Faktum, hedder ATP's nyhedsbrev. Det har beregnet, at de penge, man sparer op, fra man er 20 til 35 år, kommer til at udgøre halvdelen af den opsparing, man har som 65-årig - selv om man lægger samme procent af sin løn til side hele vejen igennem. Starter man først som 35-årig, skal man altså lægge dobbelt så meget til side. Eller nøjes med den halve opsparing. Og Anders Grosen benægter ikke fakta: »Det er jo logik for perlehøns, at jo tidligere man begynder at spare op, jo mere får man til sidst«, siger han. Han anerkender nemlig, at der er behov for at spare meget op til pensionen - spørgsmålet er bare, hvornår man bør gå i gang. »Det vigtigste er, at folk selv skal kunne vælge, hvornår man skal spare op, og selv kan fordele det over livsforløbet. Ellers er konsekvensen, at man lever på en sten som ung og så af guld, når man ikke kan tygge«. Regningen går til staten Men det er pensionsselskabet ATP ikke enige i: Det er en god ide at lægge til side løbende - og ikke kun fordi, de først opsparede penge kommer til at yngle mest. »Alternativet er, at du risikerer ikke får sparet op i tide. Man kan jo blive ramt af invaliditet, eller ægtefællen kan dø«, siger Ole Haugaard Nielsen, aktuar i ATP. På den måde ryger regningen videre til staten - og dermed næste generation. Og man stikker folk blår i øjnene ved at lade dem tro, at pensionsopsparingen rent faktisk er penge, man bare kan råde over. »Man starter en diskussion, hvor man ser det som et åbent valg, om man vil investere i sit hus eller sin pensionsholdning«, siger Ole Haugaard Nielsen, aktuar i ATP. Dermed overser man ifølge ATP, at mange af de pensioner, unge indbetaler til, er bestemt mellem arbejdsgiver og fagforeningen som en fast procent af lønnen, der kommer oven i lønposen. Og den kan ikke bare forvandles til hundredekronesedler. »For folk ved ikke, at de sidste 10 procent ville ryge med det samme«, siger han. Diskussionen ærgrer Ole Haugaard Nielsen, fordi systemet i dag med både folkepension og arbejdsmarkedspensioner er konfirmeret af både arbejdsmarkedets parter og Folketinget. »Anders Grosen foreslår, at man da også kunne gøre det på en anden måde. Men det ville undergrave grundideen med pensionssystemet«, siger han.