Indtil i år måtte en dansk mælkebonde nøjes med at krydse fingre, bede til Gud eller få en astrolog til at sørge for, at stjernerne stod rigtigt, når en god malkeko skulle have sit årlige skud med tyresæd. Ellers var der ikke meget han kunne gøre for at undgå, at der kom en nitte - en tyrekalv - ud af anstrengelserne. Og tyre er der hverken mælk eller penge i. Landmænd bestemmer selv Men nu kan landmanden helt selv bestemme, hvilket køn hans kalve skal have. De første 3.000 portioner tyresæd med frasorterede han-arveanlæg er i år blevet anvendt på danske malkekøer. »De kalve bliver født i øjeblikket. Det er en spændende teknik, vi forventer os virkeligt meget af. Vi ved, at nogle måske vil diskutere om det er etisk korrekt at bestemme kønnet på dyrene på forhånd. Men faktisk kan kønssorteringen hjælpe med at løse nogle af landbrugets etiske problemer«, siger Søren Borchersen, udviklingsleder i kvægavlsforeningen Dansire. I øjeblikket får titusinder af tyrekalve af den spinkle malkerace Jersey en bolt8pistol for panden, kort efter de er kommet til verden. For overhovedet at få mælk ud af køerne er det nødvendigt at lade dem kælve jævnligt. Men priserne på kød har i snart et årti været så lave, at det er en bedre forretning for landmanden at slå kalvene ihjel med det samme end at fede dem op til slagtning. Det bedste alternativ Og det gør det let for Peter Sandøe, formanden for Dyreetisk Råd, at bakke op om, at landmændene gør sig til herre over ting, der før var forbeholdt naturen eller Gud - alt efter hvad man tror på. »Når man kigger på alternativet, så synes jeg, at det er en god idé at bruge teknologien til at afhjælpe problemet med overskud af uønskede tyrekalve» siger han. Mekanisk proces Kønssortering af sæd er ikke genteknologi, hvor man ændrer på de eksisterende gener. Det er snarere en mekanisk proces, hvor man udnytter den meget lille forskel på vægten i sædens hun- og hanceller. Den lille forskel betyder, at han- og hunceller får forskellig farve. Det er medvirkende til, at man kan skille cellerne i to bunker. En der bliver til hundyr, hvis de blev sprøjtet op i en ko. Og en med hanceller. Skeptiske økologer Formanden for Økologisk Landsforening, Knud Erik Sørensen, er dog langtfra begejstret over den fagre nye teknologi. »Jeg tror, mange vil synes, at der er en helt forkert følelse ved det her. Også mig. Hvis der er for mange kalve, så løser man jo ikke problemet ved at sørge for flere kviekalve. Så bliver kvierne i overskud. Dette er en meget unaturlig proces, der kun har til formål, at presse effektiviteten yderligere i landbruget og fjerne os endnu længere fra naturen, landbruget er en del af. Indimellem bevæger man sig hen til steder, hvor det, man gør af hensyn til ønsket om effektivitet, bliver så grotesk, at man bør sige stop. Kønssortering er et af de steder«, mener formand for Økologisk Landsforening Knud Erik Sørensen. Kan anvendes på mennesker Den simple proces er allerede laboratorieafprøvet på køer, svin og heste. Og der er intet til hinder for, at teknikken kunne bruges på mennesker, der gerne ville kunne bestemme kønnet på deres næste barn. Etisk Råd finder dog den form for kønssortering uacceptabelt - når det altså drejer sig om mennesker.