Regnefejl behøver ikke få andre konsekvenser for et realkreditinstitut end tilbagebetaling af gebyrer til kunden. Selv om tilbuddet om omlægning af lån stiller et provenu af en bestemt størrelse i udsigt, skal realkreditinstituttet ikke betale erstatning, hvis der er fejl i beregningen. Heller ikke, selv om det betyder, at kunden får væsentligt mindre udbetalt, end han havde regnet med og indrettet sig på. Han har nemlig ikke i lovens forstand lidt et økonomisk tab. »Skuffede forventninger kan ikke rummes inden for erstatningsreglernes område«, siger sekretariatsleder Susanne Nielsen fra Realkreditankenævnet om baggrunden for, at klagerne i disse sager aldrig får medhold. Senest har ankenævnet afgjort to sager om spørgsmålet. I den ene havde instituttet ved en fejl gjort et ægtepars gamle lån 2.000 kroner dyrere om måneden, så det af lånetilbuddet fremgik, at de med det nye lån ville spare 700 kroner om måneden. Besparelsen var væk I stedet steg ydelsen med 1.100 kroner - hvad parret først fandt ud af, da lånet var hjemtaget og provenuet brugt på at afvikle anden gæld. I den anden sag ville en mand lægge lån om for at få råd til en gårdrenovering. Men der gik kludder i kommunikationen mellem hans bank og realkreditinstituttet, da omlægningen skulle beregnes. Det betød, at instituttet lovede et provenu på 117.000 kroner. Men da den gamle gæld var afviklet, var der kun godt 70.000 kroner tilbage i provenu. Begge sager, hvor klagerne havde ønsket erstatning, faldt ud til institutternes fordel, fordi de skuffede kunder ikke havde lidt et egentligt tab. Til gengæld var ankenævnet enig om at pålægge institutterne at betale gebyrer og kurtage tilbage til klagerne, fordi der åbenlyst var begået fejl. Forbrugerrådet sidder i ankenævnet sammen med repræsentanter fra realkreditbranchen. Kan intet stille op Økonom Morten Westergaard slår fast, at Forbrugerrådet arbejder for en ændring af loven, så kunder får mulighed for en godtgørelse, når en professionel finansiel virksomhed laver fejl, der skuffer forventningerne. »Men som reglerne er nu, kan vi ikke stille noget op - selv om et flertal i ankenævnet skulle vælge at give forbrugeren medhold, ville kendelsen blive underkendt ved domstolene«, siger han. Morten Westergaard forstår godt, at folk har følelsen af at lide tab i de typiske sager, der handler om mindre udbetalt provenu end beregnet i lånetilbuddet. »Måske har de så ikke råd til det køkken, der var meningen med at omlægge lån«. Problemet med skuffede forventninger er en gammel kending i Pengeinstitutankenævnet, hvor det jævnligt dukker op i forbindelse med boligberegninger. Tidligere justitsminister Frank Jensen (S) havde et lovforslag om nye erstatningsregler klar, men det tog den nuværende regering af bordet.