35 procent rabat på en liter frugtyoghurt i forhold til listeprisen. Så billigt kan det gøres for de supermarkeder, mejeriselskabet Arla hjælper mest via rabatter og tilskud. Den slags kontante argumenter kan få butikkerne til at vælge Arla og holde mindre konkurrenter ude. Men nu skal der gøres op med de skjulte rabatter, så der kan komme mere gennemsigtighed til fordel for konkurrencen - og i sidste ende forbrugerne. Sådan lyder meldingen fra Konkurrencestyrelsen i dens årlige redegørelse. »Vi vil se, om vi kan presse Arla og Carlsberg til mere åbenhed«, siger styrelsens direktør, Finn Lauritzen. Konkurrencestyrelsen i offensiven For mens den store øl- og mælkekrig raser i køledisken og på supermarkedernes ølhylder, er Konkurrencestyrelsen gået i offensiven, så der kan blive bedre plads på butikshylderne til udenlandsk øl og mælk fra mindre mejerier som Øllingegaard. Styrelsen anklager de store virksomheder for at sætte de mindre og udenlandske spillere på markedet mat, ved at butikkerne får tilbud om kontante tilskud til markedsføring, der er så gode, at det er for svært at sige nej til. Det er især det forkætrede markedsføringstilskud, der er kommet under lup. »Markedsføringstilskud bruges eller misbruges i en række tilfælde, så det er svært for de små at få plads på hylden«, siger Finn Lauritzen. 1,3 milliarder i rabatter Arla betalte ifølge Konkurrencestyrelsens oplysninger op mod 1,3 milliarder kroner i rabatter og 200 millioner kroner i markedsføringstilskud i 2002. Det svarer til knap 20 procent af mejeriselskabets omsætning. De største af supermarkedernes indkøbskæder fik tilsammen over 110 millioner kroner mere, end deres størrelse berettiger dem til. »Markedsføringstilskuddet skal behandles som rabatter, medmindre de store leverandører kan dokumentere, at de har fået noget for pengene. Og det mener vi bestemt ikke, at de har gjort«, siger Finn Lauritzen. Konkurrencestyrelsen har længe haft et skarpt øje til rabatterne, mens markedsføringstilskuddet har levet en stille tilværelse frem til sidste efterår. »Vi har måske kigget efter musen og ladet elefanten gå«, erkender Kim Sparlund, vicedirektør i Konkurrencestyrelsen. Forbrugeren risikerer at tabe I sidste ende er taberen forbrugeren, der betaler mere og får et mindre udvalg. »Der er ikke kun alvorlige problemer med mælke- og ølmarkedet. Problemet er bredere, og vi går ikke ind for en 'lex Arla', men at vi i stedet får en generel lov for alle virksomheder, der anvender markedsføringstilskud«, siger Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl. På en vredesskala fra 1-10 rammer Landbrugsraadet efter eget udsagn »7-8 stykker« i reaktionen på Konkurrenceredegørelsen. Flere af punkterne i den er direkte forkerte, lyder det. »Selvfølgelig får de store aftagere mest - der skal jo penge til markedsføring. Og hver en krone kan dokumenteres«, siger Landbrugsraadets vicedirektør, Claus Richter. Fra Arlas side mener man, at man har fremlagt den nødvendige dokumentation, men at Konkurrencestyrelsen bevidst har valgt at se bort fra det. »Man kritiserer de modeller, der findes - men er meget sparsom med alternativer«, siger Arlas koncerndirektør Hans-Åke Hammarström, der mener, at rabatter er en del af almindeligt købmandskab.