Danmark er formentlig det land i den vestlige verden, hvor indkomstforskellene er mindst. Og kun en meget lille gruppe ligger i den laveste indkomstgruppe, der ikke nødvendigvis behøver indeholde de socialt udsatte. Sådan lyder konklusionerne i en rapport, som fire ministerier netop har udgivet. Rapporten viser, at der kun findes 225.000 danskere eller 4,2 procent af befolkningen i den gruppe, som tjener under 75.000 kroner om året. Ifølge rapporten formår en tredjedel af de fattigste efter bare to år at forøge indtægten, så de ikke længere er en del af gruppen. Og kun én ud af 100 er i den fattigste gruppe i mere end 10 år i træk. Hver tredje studerende med lavindkomst »Rigtig mange mennesker befinder sig i gruppen på et tidspunkt i deres liv, hvor de som et naturligt led i deres livsstadie har en lav indkomst«, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). I lavindkomstgruppen er hver tredje studerende og hver tiende selvstændig. Når man tager med, at hver sjette er et hjemmeboende barn, udgør disse tre grupper tilsammen 60 procent af de fattigste. Men heller ikke de resterende 40 procent behøver være socialt udsatte. Udsatte ikke fattige Ifølge socialminister Henriette Kjær (K) er det langtfra sandsynligt, at man er socialt udsat, bare fordi man tilhører lavindkomstgruppen. »De særlige problemer, som socialt udsatte kæmper med, kan som udgangspunkt heller ikke klares ved at forhøje indkomsten«, siger Henriette Kjær. Hvis man derfor skal løse de socialt udsattes problemer, skal man fokusere på noget andet end fattigdommen, mener socialministeren - fordi mange socialt udsatte er på højere førtidspension og ikke på den lave kontanthjælp, hvor man kun har mellem 5.000 og 6.000 kroner om måneden, lyder konklusionen. »I den lave indkomstgruppe taler vi om en relativ fattigdom. De har tøj på kroppen, men kan ikke få børnene på lejrskole, give lige så store fødselsgaver eller købe det nye skrig inden for legetøj«, siger Henriette Kjær, der ikke mener, løsningen er at hæve overførselsindkomsterne, men at få dem ud på arbejdsmarkedet. Men ministeriernes rapport bliver kritiseret for at dreje problemet væk fra dem, det egentlig drejer sig om - nemlig de socialt udsatte. Måske drejer det sig ikke om kroner og ører for de fattige i Danmark, men det betyder ikke, at problemet ikke er der. Fokus mangler Det var en rapport fra Rådet for Socialt Udsatte (RSU), der fik ministerierne til at lave den nye rapport. Men den rokker ikke ved, at der nok er omkring 30.000 personer i Danmark, som er fattige og har store sociale problemer, og derfor er rapporten meget overfladisk i forhold til de udsattes problemer, mener Fadia Syed fra RSU. »Rapporten har ikke haft fokus på det, der var problemet. Og når jeg ser den igennem, er det ikke muligt at lave en målrettet indsats mod gruppen af udsatte. Dermed forbliver de fastlåst i deres situation«, siger Fadia Syed. Og med rapporten har regeringen modarbejdet sig selv, mener Det Radikale Venstre. »Desværre er der en del af regeringens politik, som bidrager til, at der kommer flere personer i lavindkomstgruppen«, siger den socialpolitiske ordfører Margrethe Vestager, der blandt andet giver de pressede sociale ydelser en del af skylden. Enhedslistens finansordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, tilslutter sig kritikken. Hun mener ikke, at nedsættelsen af kontanthjælpen har fået flere i arbejde. »Det var jo ellers det figenblad partierne bag 'Flere i arbejde' dækkede sig ind under. Men i virkelighedens verden har det bare forøget antallet af fattige«, siger Enhedslistens finansordfører. 10 tørlagte dage Ask Svejstrup omgås dagligt nogle af Danmarks 15.000 hjemløse gennem sit arbejde som landssekretær i hjemløseforeningen Sand. »Det er en kæmpegruppe, der har meget dårlige økonomiske kår. Der er næsten altid sammenfald mellem lav indkomst og hjemløshed«, siger Ask Svejstrup. Langt hovedparten af dem, han møder i de Hjemløses Hus i Nordvest i København, er på kontanthjælp. Ole Nymand er også på kontanthjælp. Det har han været i to år. Han har været alkoholiker i 30 år og hjemløs siden 2001. »De 6.000, jeg får, er ikke meget til at få det til at løbe rundt med. Jeg ville gerne have et job, og for ti dage siden holdt jeg op med at drikke«, siger Ole Nymand. Det sidste egentlige job, han havde, mistede han i 1994. På grund af druk. Da han sidste måned fik sin kontanthjælp, gik der kun fire dage, før den var drukket op. »Da jeg drak, ville jeg nok bare have drukket lidt mere, hvis jeg havde fået flere penge«, siger han. Han tager allerede antabus for første gang i sit liv, og på tirsdag flytter han ind hos Blå Kors, der skal gøre ham alkoholfri.