De store pengestærke fødevarekoncerner scorer den helt store gevinst på EU's landbrugsstøtte. Mens de økologiske landmænd deler smulerne. Det fremgår af den første udførlige oversigt over, hvem der modtager landbrugsstøtte i Danmark. Den dansk-svenske mejerigigant Arla fik alene 1,3 milliarder kroner i støtte fra EU sidste år. Samlet fik landbruget, fiskeriet og deres virksomheder 10,1 milliard kroner. Skadelig støtte »Den slags støtte, som Arla får, er skadelig. Den gør, at vi producerer forkert og for meget. Støtten ødelægger mulighederne for ulandene. EU har den mest ødelæggende støtte i verden, så det ville være på sin plads, hvis EU begyndte afviklingen«, siger lektor Christian Friis Bach, Landbohøjskolen. Arla, der er ejet af danske og svenske bønder, havde sidste år et overskud på en milliard kroner. »Vi vil have meget svært ved at undvære støtten. Det vil gå ud over prisen på den mælk, som vi betaler mælkeproducenterne«, siger viceadministrerende direktør Andreas Lundby, der gør opmærksom på, at mælkeprisen i forvejen er faldende. Danish Crown ligger også højt på listen med 120 millioner kroner. I den mere overraskende ende ligger Novo Nordisk-virksomheden Novozymes med en støtte på 64 millioner kroner i 2003 og chokoladefabrikken Toms med 5,4 millioner kroner. Økologer ligger i bunden I bunden ligger 3.229 økologiske bønder med 151 millioner kroner eller 46.763 kroner i gennemsnit til hver. En anden overraskelse er fængselsvæsenet, som driver landbrug for de indsatte og på den måde henter 3,4 millioner kroner i støtte. »Jeg er dybt forundret over, at fængsler får landbrugsstøtte. Det her er bevis på, at borgerne ikke får alle oplysninger fra EU. Prøv at tænke, hvis det foregår i ale lande i EU, at steder som Toms og Novo får støtte«, siger formand Christian H. Hansen (DF) for Folketingets Fødevareudvalg. Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) understreger, at landbrugsstøtten er givet efter reglerne. »Det er indlysende klart, at hvis EU gik alene og skar ned på støtten, så ville eksporten bare flytte til de store fødevareproducerende lande i Sydamerika, Indien og Australien. De ville fortsat have mulighed for at eksportstøtte, mens vi i Europa ville stille vores virksomheder ringere«, siger hun, men lægger vægt på, at EU går forrest i kampen mod støtten. For første gang er der i et EU-land fri adgang til oplysninger om, hvem der får hvor meget i landbrugsstøtte. Det tog Centret for analytisk journalistik (Dicar) og miljøjournalisten Kjeld Hansen halvandet år at få Direktoratet for FødevareErhverv til at give aktindsigt.