Dobbelt så mange landmænd vælger miljøet

Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Overalt i landet vil landmænd forvandle deres marker til græsarealer, der ikke forurener åer og vandløb. Den slags udløser nemlig solide EU-tilskud i en tid, hvor de traditionelle støtteordninger for landbruget er under politisk pres. Omkring 4.000 landmænd har i år søgt om tilskud i den pulje, der belønner miljøvenlig drift, skønner Direktoratet for FødevareErhverv. Det er dobbelt så mange ansøgere som sidste år. Ikke penge nok 310 millioner kroner kan direktoratet fordele blandt danske landmænd, men det er slet ikke nok. Alene i Ringkøbing Amt har 670 søgt om knap 280 millioner tilskudskroner fra den pulje, hvor EU-kommissionen og den danske stat deler udgifterne. »Vi kan ikke imødekomme alle ansøgninger, vi er nødt til at prioritere. Og så er det op til politikerne at afgøre, om der kan findes flere penge«, siger Hans Jørgen Langfrits, souschef i miljø- og økologikontoret i Direktoratet for FødevareErhverv. I Sønderjyllands Amt står landmændene også i kø for at få støtte til miljøvenlig landbrugsdrift. Da fristen udløb i sidste uge havde 420 sønderjyske landmænd søgt om tilskud. I fjor modtog amtet 171 ansøgninger. Billedet er det samme på Fyn, hvor 220 landmænd vil være mere miljøvenlige i produktionen. Og forklaringen er enkel, mener Poul Weber (V), formand for miljøudvalget i Fyns Amt: »Støttebeløbet, som den enkle landmænd kan få, er blevet hævet, så ordningen er mere attraktiv end tidligere. Og så er det sikre penge, for ingen ved jo, hvordan EU's støtteordninger vil blive i fremtiden. Trygheden kombineret med det pres, der har været for at få landmændene over i et mere miljøvenligt landbrug har gjort, at der er kommet et boom i søgningen til denne ordning«, siger Poul Weber. Nogle vælger det sikre Og forklaringen er helt den samme i Direktoratet for FødevareErhverv: »Reformen af EU's landbrugsstøtte har betydet, at landmændene ikke længere skal dyrke hektarstøtteberettigede afgrøder, typisk korn, for at få hektarstøtte. Det kan gøre det attraktivt at lægge om til for eksempel græs. Der er også tvivl om, hvordan reformen af støtten lander, så nogle landmænd kan være fristet til at søge den sikre støtte«, siger Hans Jørgen Langfrits. Direktoratet ved på mandag præcis, hvor landmænd har søgt miljøstøtte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her