Det er uacceptabelt, at visse forskningsresultater enten forsinkes eller slet ikke offentliggøres. Derfor skal medicinalvirksomheder tvinges til at publicere alle forskningsresultater inden for en kort periode. Det mener lederen af Det Nordiske Cochrane Center, som arbejder for god lægevidenskab, samt Forbrugerrådet. Forslaget kommer nu op i Folketinget. Socialdemokraterne og SF er med på et lovkrav, selv om sidstnævnte kan se visse vanskeligheder ved det: »Man kan jo ikke tiltvinge sig vej til tidsskrifternes spalter«, siger Sundhedsordfører for SF Lene Garsdal. Al forskning skal offentliggøres Det er netop et af industriens argumenter. Som omtalt i Politiken er to tidsskriftsredaktører enige, mens andre tager afstand fra den. En analyse af depressionspiller til børn og unge i tidsskriftet The Lancet påviser, at der tilsyneladende er flere bivirkninger end fordele ved pillerne til den gruppe patienter, når forskerne også inddrager de ikke-publicerede resultater i afvejningen. I dag er virksomheder og læger moralsk forpligtede efter Helsinki-deklarationen til at søge al forskning offentliggjort. Men en undersøgelse viser, at medicinalvirksomhederne i gennemsnit er tre år længere om at slippe forsøg med negative resultater end forsøg med positive virkninger. Hvis forsøgene overhovedet offentliggøres. Vigtigt for patienter Det er under al kritik, siger overlæge Peter Gøtzsche fra Det Nordiske Cochrane Center. »Behandlingen af patienter bygger jo på disse resultater, og publiceringen af dem skal ikke bero på nogens velvilje. De må stilles til rådighed for samfundet, og det bør være et ufravigeligt krav. Derfor må der lovgivning til. Efter en given tidsramme bør forsøgsresultater lægges offentligt frem, så man undgår, at skadelige effekter ikke kommer frem«, siger Peter Gøtzsche. Efter hans mening bør publicering omfatte hele undersøgelser, som enten trykkes i tidsskifter eller lægges ud på websites. Forbrugerrådet mener også, at alle forsøg skal publiceres. Det synes Else Theill-Sørensen fra de konservative lyder som et »tiltalende« forslag. Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), synes, det er 'uheldigt', at ikke alle forsøg bliver offentliggjort. Hun vil endnu ikke tage stilling til et eventuelt lovkrav, men vil have ministeren til at svare på kritikken. Lægemiddelindustriforeningen mener ikke, at lovgivning er relevant. »Vi ser ikke behovet for en særskilt dansk lovgivning på området. Kliniske forsøg gennemføres som delforsøg over hele verden. Der er vel ingen, der mener, at det her er et dansk problem«, siger foreningens formand Karin Verland, som også er administrerende direktør for Pfizer i Danmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Debatindlæg af Lærke Malmbak