Billige polske håndværkere er én ting. Nu frygter danske fagforeninger en skjult invasion af billige østeuropæiske it-folk. Både HK Privat og Prosa peger på, at et sæt nye paragraffer fra EU vil fjerne mulighederne for at kontrollere, om polske og lettiske virksomheder giver deres ansatte en ordentlig løn, mens de arbejder i Danmark. Forslaget til det såkaldte servicedirektiv forhandles stadig. Forslag lyder fint På overfladen lyder forslaget til de nye regler vældig fint: Mere konkurrence skal give forbrugere og virksomheder billigere service. Alt fra ejendomsmæglere til it-virksomheder fra andre EU-lande skal have lettere ved at tilbyde sig til danske kunder. EU foreslår blandt andet kvikskranker, så de nye virksomheder hurtigere kan få de fornødne tilladelser til at arbejde i Danmark. Problemet er ifølge de to danske fagforeninger, at EU i sin iver for at få gang i servicemarkedet er ved at foreslå nogle regler, der vil fjerne danskernes muligheder for at kontrollere, om de udenlandske virksomheder giver deres folk ordentlige løn- og arbejdsvilkår. »Hvis man ikke får mulighed for at kontrollere, om virksomhederne overholder spillereglerne på det danske arbejdsmarked, så risikerer vi misbrug«, siger Morten Skov, politisk-økonomisk konsulent for HK Privat. Han støttes af næstformanden i it-fagforeningen Prosa, Niels Bertelsen. Risiko for ringe kontrol I Beskæftigelsesministeriet samt i Økonomi- og Erhvervsministeriet erkender embedsmændene, at der i forslaget til de nye regler ligger en risiko for at udvande kontrolmulighederne. »Det er rigtigt, at vi nu er blevet meget mere opmærksom på kontrolaspektet. Derfor ser vi nødigt, at man med servicedirektivet fratager os nogle muligheder for i et eller andet omfang at udbygge vores kontrolforanstaltninger«, siger Einar Edelberg, arbejdsretschef i Beskæftigelsesministeriet. Han peger på, at andre lande som Tyskland også er opmærksomme på problemet. DA afviser bekymring Dansk Arbejdsgiverforening (DA) afviser fagforeningernes bekymringer. »Jeg mener ikke, at det nye direktivforslag vil betyde et slaraffenland for folk, der vil omgå reglerne«, siger Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i DA. Han mener tværtimod, at forslaget indebærer en risiko for unødigt bureaukrati med for meget kontrol over for virksomhederne. I forslaget til direktivet vil EU ikke fastsætte regler om løn og ansættelsesvilkår, men udelukkende fjerne restriktioner for, at virksomheden inden for unionen kan tilbyde service på tværs af landegrænser. Forslaget pointerer, at virksomhederne ikke må underbyde mindstelønnen i det land, som de arbejder i. I Danmark er spørgsmålet om løn overladt til forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere, og derfor er det sværere at kontrollere, om udenlandske virksomheder underbetaler deres ansatte, end hvis mindstelønnen står opført i loven. Derfor er kontrollen med udenlandske it-folks løn- og arbejdsvilkår særlig vigtig, mener fagforeningerne.