Hver dag deltager næsten 100.000 danskere i efteruddannelse. Alt fra læsetræning til lederudvikling og truckførerkurser. Det koster årligt et tocifret milliardbeløb for staten og virksomhederne, men ingen ved, om pengene er givet rigtigt ud. Nu vil undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) have hele området kulegravet. »Der skal gennemføres systematiske målinger af effekten på det samlede voksen- og efteruddannelsesområde. Det er vigtigt at sikre, at vi bruger pengene, hvor der er behov, og især at sikre, at de offentlige midler anvendes bedst muligt«, siger hun. Målinger skal vise effekt Målingerne skal vise, om milliardinvesteringen styrker lønmodtagernes produktivitet og innovationsevne, hjælper mod ledighed og giver øget mobilitet på arbejdsmarkedet - afgørende faktorer for Danmarks muligheder for at klare sig i den stadig skarpere internationale konkurrence. Både erhvervslivet og de økonomiske vismænd har i flere år råbt på at få indsatsen analyseret. »Vi mangler simpelthen at kunne dokumentere effekten af efteruddannelse, og det er et stort problem. Man burde have gjort det tidligere, men vi er positive over for, at det nu sker«, siger uddannelseskonsulent i Dansk Industri, Christine Bernt Henriksen. »Vi har fået et pejlemærke« Effektmålingerne bliver tilbagevendende og kommer til at omfatte såvel de enkelte uddannelsestilbud som en samlet vurdering på tværs af uddannelser. Ulla Tørnæs vil ikke udpege områder, der får for mange eller for få penge i dag, men siger: »Vi har med indførelsen af brugerbetaling fået et pejlemærke«. Brugerbetaling var en del af voksen- og efteruddannelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2001. Siden er det offentlige tilskud faldet, og det samme er aktiviteten - især inden for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Professor: 15 milliarder er ikke meget Ifølge Institut for Konjunktur Analyse (IFKA) postede virksomheder sidste år godt syv milliarder i efteruddannelse, mens staten brugte cirka otte milliarder fordelt på undervisningsmateriale, lærerlønninger, kompensation til kursisterne osv. »Det er trist. For velfærdssamfundets overlevelse står og falder med, at vi sikrer et højt uddannelses- og forskningsniveau. 15 milliarder er ikke for meget at bruge - snarere tværtimod«, siger Svend Erik Hougaard Jensen, professor ved Syddansk Universitet og medlem af Danmarks Forskningsråd, som rådgiver regeringen. »Men netop derfor er det også nødvendigt at måle, hvad vi får for pengene. Meget tyder på, at de ikke bruges på den rigtige måde nu, og det er en meget stor udfordring, men for at finde ud af det, er vi nødt til at have et effektivt analyseapparat«, siger han. Analysearbejdet bliver iværksat inden årsskiftet. En gruppe bestående af forskere, konsulenter, de relevante ministerier og Danmarks Evalueringsinstitut skal udvikle konceptet for systematisk måling, og derefter vil opgaven blive sendt i udbud.