Kan hjemmehjælpen, dagpengene til de arbejdsløse, barselsorloven og alle de andre velfærdsydelser overleve konkurrencen fra lande med lavere velfærdsniveau, lavere skatter og mindre regulering? Det er et er de centrale temaer, Velfærdskommissionen tager hul på ved præsentationen af sit første debatoplæg i dag. Politikere kan tilpasse samfundet Men selv om der ikke er tvivl om presset udefra, viser historiske erfaringer, at vore egne politikere kan tilpasse samfundet, så vi kan bevare velfærden. Den melding kommer fra direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. »Internationaliseringen og liberaliseringen op gennem 1980'erne og 1990'erne har netop ikke tvunget velfærdsstater som Danmark og de andre nordiske lande til at skære i velfærden. Politikerne har kunnet styre udviklingen«, siger han. Socialdemokratier med succes Lars Andersen underbygger synspunktet med en analyse, der for nylig er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cambridge Journal of Economics. I artiklen redegøres for, at lande med såkaldt socialdemokratisk tradition (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Østrig) på de fleste områder har haft større succes end andre lande, for eksempel dem med liberal tradition (USA, England, Canada, Irland og Japan). Succes er i denne sammenhæng, at de socialdemokratiske lande har kunnet opretholde høje skatter, høje sociale udgifter, lav grad af ulighed og god vækst i både samfundsøkonomien og reallønninger - på trods af det pres, der kommer fra lande med lavere lønninger og skatteniveau. »Globaliseringen kan dog godt have betydet, at vi ikke har kunnet gøre 100 procent, som vil ville, men vi har overordnet kunnet fastholde vores egne målsætninger for samfundsudviklingen«, siger Lars Andersen. Han nævner presset på de danske skatteindtægter fra lande med lavere skattetryk som et konkret eksempel på et pres, der har betydet ændringer herhjemme. »Vi har som led i konkurrencen med andre lande sænket satserne for selskabsskat og kapitalafkast, men alligevel er disse skatteindtægter steget som andel af bruttonationalproduktet ved at brede skattegrundlaget ud«, siger Lars Andersen. Pres på skatten Velfærdskommissionens formand, professor Torben M. Andersen, påpeger ligeledes i et indlæg i en ny debatbog '13 udfordringer til den danske velfærdsstat', at Danmark indtil videre har modstået presset udefra. Men han forudser, at beskatningen kommer under pres, fordi, som han skriver, »det på nogle områder kan være svært eller umuligt at opretholde en højere beskatning end vores naboer og samhandelspartnere«. Torben M. Andersen vil ikke selv kommentere udfordringerne. Han afholder sig - sammen med de øvrige medlemmer af Velfærdskommissionen - fra kommentarer i en måned op til offentliggørelsen af kommissionens første oplæg, Skat på arbejde kan komme under pres Men i debatbogen peger han på, at skatten på arbejde er det næste, der kommer under pres, efter at selskabsskatter og punktafgifter på grænsehandelsvarer er sænket. Der vil endda kunne opstå et dobbeltpres på velfærdssamfundet, fordi der er en tendens til, at virksomheder, der konkurrerer på lave lønninger, får det sværere fremover, mens dem, der satser på viden og høje kvalifikationer, vil vinde i konkurrencen. »Konsekvensen er en bevægelse imod bedre forhold for dem, der allerede har gode forhold, og en forringelse for de dårligere stillede, det vil sige en mere ulige indkomstfordeling. Derfor kan behovet for velfærdssamfundets sikkerhedsnet blive større som følge af internationaliseringen«. Den betragtning er Lars Andersen enig i, og han har to bud på en løsning. »De socialdemokratiske lande, der har haft succes, har satset på en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Og så er vi nødt til at højne uddannelsesniveauet og sikre os, at vi får en ligelig kvalifikationsstruktur. Vi skal ikke bare poste penge i elitens uddannelser«, siger Lars Andersen.