Er det rimeligt, at den 30-årige, der har høje udgifter til børn og bolig, tvinges til at betale en lige så stor procentdel af sin løn ind til pensionsordningen som den 50-årige, der har luft i økonomien? Nej, mener Michael Møller, professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København. Derfor foreslår han et opgør med princippet om, at alle medlemmer af en arbejdsmarkedspensionsordning sparer samme procentsats op - uanset alder. Blandet modtagelse Men idéen får en blandet modtagelse i pensionskasserne. »Unge har brug for penge til at etablere sig, de har udgifter til børn, og de skal skrabe sammen til udbetalingen på et hus. Men efter 45-års alderen, hvor de har friværdi, og børnene er flyttet hjemmefra, stiger folks evne til at spare op kraftigt«, siger Michael Møller. Han forestiller sig, at unge begynder opsparingen med eksempelvis 5 procent af lønnen. Herefter stiger procentsatsen jævnt og ender på 20-25 procent, når den unge er blevet et modent menneske omkring 50 år. I dag indbetaler de fleste lønmodtagere mellem 9 og 15 procent af lønnen i hele den erhvervsaktive alder. »Der er noget Ebberød Bank i, at unge skal låne penge i banken til 10 procent for at spare op i en pensionskasse, der måske giver 4 procent i rente«, mener Michael Møller, der dermed lægger sig på linje med professorkollegaen Anders Grosen fra Handelshøjskolen i Århus. Er pensionen for høj? Han vakte for nylig furore i pensionsverdenen med sin påstand om, at pensionsbidraget, der fastlægges i overenskomsterne, nu udgør en for stor del af lønnen. Det betyder efter Grosens mening, at lønmodtagerne som unge sidder hårdt i det og til gengæld får alt rigeligt som pensionister. I Pen-Sam, der administrerer pensioner for 200.000 offentligt ansatte, medgiver direktør Helen Kobæk, at unge har meget andet at bruge penge til end alderdomsopsparing. Men hun understreger, at de unge medlemmer i hvert fald skal betale til den del af ordningen, der giver udbetaling ved sygdom eller invaliditet. »Vi er bestemt åbne over for at drøfte en differentiering af pensionsbidraget, men et spænd fra 5 til 25 procent er drastisk. For det er de penge, der spares op i de unge år, der vejer tungest til sidst«, siger hun. Samme indstilling har Torben Möger Pedersen, direktør i Pension Danmark med 470.000 medlemmer, primært organiseret i SiD: »Det er en dårlig idé. Renters rente-effekten er meget stor«. Michael Møller kalder argumentet for overdrevet og står fast på, at resultatet af de to modeller bliver det samme, hvis lønnen vokser lige så meget som renterne på pensionsopsparingen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce