Listen af job, som giver udlændinge direkte adgang til det danske arbejdsmarked, skal udvides, hvis det står til integrationsminister Bertel Haarder (V). Den såkaldte jobkortordning, der omfatter faggrupper som læger, sygeplejersker og ingeniører, slusede i 2003 blot 661 personer ind i landet, og det er for lidt, hvis indvandrere skal være med til at løfte den forsørgerbyrde, som Danmark står over for i de kommende år. 'En rigtig tankegang' Torsdag argumenterede økonomiprofessor ved Handelshøjskolen i København Niels Blomgren-Hansen i Politiken for, at massiv indvandring af veluddannet arbejdskraft skal hjælpe de stadig færre erhvervsaktive danskere med at finansiere velfærdssamfundet. »Det er en rigtig tankegang, og jeg håber, at han får ret«, siger integrationsminister Bertel Haarder. »Når det gælder arbejdstilladelser, har vi gjort det lettere, og et stærkt stigende antal mennesker får arbejdstilladelse - nu kommer it-ingeniører med på listen igen, og vi skal fortsætte ad den vej«, siger ministeren. Modstand fra DF, S og fagbevægelsen Det møder dog modstand fra Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og fagbevægelsen, der frygter, at de udenlandske arbejdere trykker danske lønninger. Især inden for it-området har der været ballade. Fagforeningerne Prosa og HK har fundet eksempler på specialister, der arbejdede for 20.000 kroner om måneden - langt mindre end en dansk får - og indgav sidste år en klage over Udlændingestyrelsen, der tildeler jobkort. Succes i andre lande Den kritik afviser Bertel Haarder imidlertid, og han får opbakning fra arbejdsgiverne i Dansk Industri (DI). »Vi får mangel på arbejdskraft i dansk erhvervsliv generelt i løbet af få år. Problemet vil være særlig udtalt for en række specialistjob inden for f.eks. it, tele, elektronik og kommunikation. Derudover vil en række lovende vækstområder som biosundhed og nanoteknologi blive berørt«, skriver forskningschef i DI Charlotte Rønhof i et brev til ministeren. »Samtidig giver jobkortordningen en åben, udadvendt og internationalt orienteret profil af Danmark, danskere og danske arbejdspladser«, mener DI. På grund af den demografiske udvikling vil Danmark i 2010 mangle 50.000 mennesker på arbejdsmarkedet, hvis velfærdsniveau og skattetryk skal forblive som nu. Offensiv indvandrerpolitik påkrævet Økonomiprofessor Niels Blomgren-Hansen har beregnet, at 20.000 indvandrere årligt i fuldtidsjob vil kunne lukke det hul på 60 milliarder kroner, som statskassen har udsigt til, hvis intet sker. Det vil kræve en langt mere offensiv indvandrerpolitik end i dag, siger professoren og anbefaler den canadiske model. Her bliver udlændinge ikke lukket ind, efter om de tilhører en bestemt branche, men efter en bredere vurdering af deres profil. Myndighederne giver ansøgere point for både uddannelse, erhvervserfaring, alder og sprogkundskaber, og Canada fik på den måde 137.000 kvalificerede arbejdere ind i 2001. Haarder sætter en grænse Så vidt vil Bertel Haarder nu ikke gå: »I Danmark fastholder vi indtil videre princippet om at kontrollere adgangen via positivlisten over brancher. Men jeg vil gerne udvide listen, når tid er, og det overvåger vi nøje«.