Vi står på bunden. Renten på flexlån bliver ikke lavere. Også de fastforrentede lån vil blive dyrere. »Jeg mener, at vi er på den absolutte bund på de korte lån, og at vi har set bunden af de lange«, siger cheføkonom i Nordea Helge Pedersen, der godt kan forstå, hvis boligejerne bliver forvirrede over de skiftende meldinger om renten. Næppe lavere bankrenter For samtidig med de enslydende prognoser fra danske økonomer om stigende renter opfordrer OECD til, at Den Europæiske Centralbank sænker den europæiske rente igen. Men den melding bør danskerne overhøre. Renten er på vej op. »Vi forventer ikke nogen europæisk rentesænkning«, siger chefanalytiker i Danske Bank Steen Bocian. Og skulle den alligevel komme, vil det næppe betyde lavere boligrenter. »Selv om ECB skulle sænke den ledende rente, er det ikke sikkert, at det får effekt for boligejerne. Her vil udsigten på lidt længere sigt helt overskygge en sådan rentesænkning«, siger cheføkonom i BRFkredit, Jens Chr. Nielsen. Økonomernes råd til boligejerne er dog ikke helt så entydig, som enigheden om den begyndende rentestigning. Delte meninger om rentestigning I den ene ende står Danske Bank, der mener, at folk med rentetilpasningslån, flexlån, skal tage den med ro. »Selvfølgelig kan man gå over i et fastforrentet lån, men det anbefaler vi ikke. Der kommer til at gå en rum tid, inden de korte renter skal op. Der er stadig god rabat at hente på flexlånene, så vi anbefaler ikke, at man allerede nu kryber i skjul og lægger om til de fastforrentede lån«, siger Steen Bocian. Den samme holdning har Nordea: »Sidder man med et almindeligt flexlån, kan man være relativt rolig. Jeg tror først, at Den Europæiske Centralbank vil hæve renterne i 2005. Ikke i år«, siger Helge Pedersen. Der skal da også en ganske betragtelig stigning til i den korte rente, før ydelsen på et flexlån rammer prisen på et fast forrentet lån. Det sker først, hvis flexlånsrenten stiger fra de nuværende ca. 2,4 pct. til godt 5,4 pct. Alligevel mener Jens Chr. Nielsen, BRFkredit, at det kan være fornuftigt at overveje et fastforrentet lån. »Hvis man vil have sikkerhed hele vejen igennem, skal man vælge et fastforrentet lån. Her kender man ydelsen 30 år frem. Desuden vil et fastforrentet lån beskytte friværdien i huset, hvis stigende renter fører til faldende huspriser. Det skyldes, at kursen på lånet - og dermed værdien af restgælden - falder, når renten stiger. Sådan er det ikke med rentetilpasningslån«. Hos Nykredit peger kommunikationskonsulent Kasper Skaaning også på dilemmaet mellem den lave ydelse på flexlån og sikkerheden ved det fastforrentede lån. »Det fast forrentede lån er noget dyrere end rentetilpasningslånet. Det er bl.a. den forskel, man skal holde op mod sikkerheden ved det fastforrentede«. Han er til gengæld ikke meget for at anbefale rentetilpasningslån med refinansiering hvert tredje eller hvert femte år. »For det første er de dyrere end F1'erne. For det andet risikerer man jo, at renten stadig er høj, når lånet skal refinansieres. Og i mellemtiden er renten på de fastforrentede lån formentlig også steget. Det er ikke nogen fuld forsikring«.