Forestil dig, at Nordea, Danmarks næststørste bank med halvanden million kunder, uventet får problemer. Nationalbanken skal på banen for at afværge en situation, som måske kunne blive til en bankkrise, som i værste fald kan brede sig til hele samfundet. »Desværre« lyder svaret fra Nationalbanken, »det er en sag for svenskerne, vi kan ikke hjælpe«. Ovenstående er opdigtet. Nordea har ikke problemer, og Nationalbanken vil sammen med bankernes vagthund, Finanstilsynet, kunne træde til. Myndigheder er 'nødt til at have indsigt' Men når Nordeas danske afdeling formentlig ændrer status fra at være et selvstændigt dansk datterselskab med en dansk banklicens til at blive en filial af den store nordiske finanskoncern med hovedsæde i et andet land - måske i Sverige - vil tilsynet med alle Nordeas filialer i Danmark samtidig overgå til udlandet. Det giver de danske myndigheder et potentielt problem med at finde ud af, hvad der foregår i en af de største bankkoncerner herhjemme, mener afdelingschef Hugo Frey Jensen fra Danmark Nationalbank. »Hvis vi skal løse vores opgave med at holde et stabilt pengevæsen i Danmark, og man har en filial, der fylder 20-25 procent af markedet, så er der nødt til at være danske myndigheder, der har indsigt i hele bankkoncernen«, siger han. EU-regler rækker ikke Det ikke så nemt for Danmark at få den indsigt, som er nødvendig for at løse opgaven med at holde et stabilt pengevæsen. Der er ikke noget i EU-lovgivningen, der sikrer danske myndigheder indsigt, og derfor mener Nationalbanken, det er et emne, der skal tages op på den europæiske dagsorden. »Det er vigtigt for os at vide, hvordan økonomien er i hele den udenlandske bankkoncern (Nordea, red.), fordi økonomien i den danske filial bliver et meningsløst begreb«, siger Hugo Frey Jensen. Indre finansmarked Hos Nordea er udgangspunktet for at nedlægge datterselskaberne og skabe en struktur med et europæisk eller nordisk hovedsæde - sagen er ikke afgjort endnu - at fuldende politikernes ønske om et indre finansielt marked. »Vore plan er at blive et europæisk selskab for at kunne effektivisere virksomheden og blive mere konkurrencedygtig. Så undgår vi alt for mange bestyrelser, alt for mange forskellige rapporteringer til myndighederne. Det er hovedpointen, og det er et klart ønske fra også de danske politikere, der har skabt det indre marked«, siger Peter Schütze, der er Nordeas danske topdirektør. 'Teoretisk problematik' Han kalder i øvrigt diverse krisescenarier højst teoretiske og peger også på, at nordiske finanstilsyn har indgået samarbejdsaftaler om bl.a. udveksling af oplysninger. Men Peter Schütze har ikke noget imod, at også danske myndigheder i fremtiden får den fulde indsigt i Nordea-koncernen. »Det et bare ikke min boldgade, det må de nationale myndigheder selv få op at stå«, siger Peter Schütze. Finanstilsynet støtter i en kortfattet udtalelse Nationalbankens bekymring.