For en gangs skyld er det jyderne, der går mest frem: De nyeste tal for priserne på boligmarkedet viser, at det for første gang er huse vest for Storebælt, der stiger mest i pris. I gennemsnit steg de danske huse 1,35 procent fra sidste kvartal af 2003 til første kvartal af 2004. Middeltallet dækker over et spænd fra Frederiksberg Kommune, hvor priserne faldt 2,6 procent, til Sønderjylland, der fører an i boligstigningerne: Her måtte købere af rækkehuse og parcelhuse lægge 3,6 procent mere, inden skødet skiftede hænder. Det hænger sammen med bedre økonomi i området, blandt andet et markant fald i arbejdsløsheden. »Vi ser også en tendens til, at de høje priser i storbyområderne spreder sig som ringe i vandet. Folk flytter længere væk fra deres arbejdsplads«, kommenterer Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank. Dyr hovedstad Priserne i provinsen ligger dog stadig væsentligt under hovedstadsområdet: En kvadratmeter i et række- eller parcelhus i Københavns Amt koster knap 15.500 kroner, mens en kvadratmeter syd for Kongeåen kan erhverves for omkring 5.800 kr. i gennemsnit. »Omsætningen er stadig meget stor i hovedstadsområdet, og det er tegn på et stabilt boligmarked«, siger Jens Christian Nielsen, cheføkonom i BRF Kredit - noget, der kan bevidnes af avisernes boligtillæg, der stadig har encyklopædiske dimensioner. Dermed kvalificerer boligpriserne sig fortsat som kvartalsvise skræknyheder for potentielle førstegangskøbere i hovedstadsområdet. Den lave rente og den relativt gode økonomiske udvikling betyder, at priserne vil fortsætte opad. »Jeg tror på, at folk efter Forårspakken og på grund af den økonomiske fremgang vil få en del flere penge mellem hænderne. Massive rentestigninger ville være den eneste malurt i bægeret«, siger han. Ingen effekt på lån Cheføkonomen anslår, at prisstigningerne over hele 2004 vil holde sig på samme niveau, altså en årlig stigning på 5-6 procent. Det betyder i kroner og øre, at det på landsplan i gennemsnit er blevet 3.000 kr. dyrere at købe bolig - og 5.000 kr. i hovedstadsområdet. Med rentetilpasningslån, altså flexlån, er stigningen det halve. De omdiskuterede afdragsfrie lån har ifølge økonomerne ikke haft nogen synderlig effekt på huspriserne. I denne type lån betaler man i en periode kun renter på lånet, uden at afbetale på selve hovedstolen. Det kunne lokke nogle til at sætte sig for dyrt - med risiko for at komme i klemme, hvis huspriserne falder, eller renten stiger. »Store stigninger kunne have indikeret, at nogen kastede sig ud på et boligmarked, hvor de ikke havde råd til at få fodfæste. Det har vi ikke set. Men det kan komme - markedet handler jo også om psykologi«, siger Steen Bocian. Men hvor effekten højst er indirekte på husmarkedet, kan den til gengæld ses på ejerlejlighederne og fritidshuse, hvor priserne er steget markant; Det er nemlig typisk bolig nr. to, for eksempel ved forældrekøb af ejerlejligheder. Det giver den fornødne luft til at tage risikoen og bruge de afdragsfrie lån.