En lang arbejdsdag med direktionsmøder, telefonsamtaler og rapportskrivning. Og så hjem til madlavning, opvask og børnepasning. Langt flere kvinder end mænd får stress af en alt for tætpakket hverdag. I hvert fald, hvis man kigger på antallet af kvinder, der modtager behandling for den udbredte lidelse. Flere årsager I en ny stressundersøgelse fra konsulentbureauet Nordic Mental Corporation (NMC), der bistår virksomheder i at løse stressproblemer, er hele 68 procent af patienterne kvinder, mens kun 32 procent er mænd - og undersøgelsen afspejler meget godt virkeligheden, vurderer NMC's administrerende direktør Leif Arnesen. »Det generelle billede er, at næsten dobbelt så mange kvinder som mænd henvender sig med psykiske problemer, som kan relateres til arbejdet, herunder stress«, forklarer Leif Arnesen, der er mere forsigtig med forklaringerne på kønsforskellen. At det i stor stil er netop kvinder, der henvender sig med symptomer som hjertebanken, svedeture og søvnløshed, er der nemlig flere årsager til. »Kvinders tilværelse er ofte behæftet med flere opgaver. Man påtager sig hjemmearbejde ved siden af et hårdt fuldtidsjob. Sådan en hverdag må jo næsten give stress«, siger Leif Arnesen. Hyppigt problem hos mellemledere I fagforbundet Ledernes Hovedorganisation kender man alt til stressproblemer. NMC's stressundersøgelse viser nemlig, at fænomenet hyppigst dukker op hos mellemledere. Og i forbundet kan man sagtens genkende den store overvægt af stressede kvinder: »Kvinder får dobbeltarbejde, når de både går efter karrieren og vil styre en husholdning. Det skyldes vores kønsrollemønstre - men også, at kvinder har svært ved at lægge nogle af opgaverne i hjemmet fra sig«, siger kontorchef i Ledernes Hovedorganisation Lars Andersen. At mange kvinder har en hårdere hverdag, er dog ikke den eneste forklaring på de mange kvindelige stresspatienter. Kvinder er nemlig også langt bedre end mænd til at indrømme, at de har stress - og søge hjælp. »Kvinder er bedre til at gøre noget ved problemerne. De er mere åbne og bedre til at erkende, at noget er galt. Så tager de medicin, går til lægen eller snakker med familien om problemerne. Mænd skal jo nærmest have et hjerteanfald, før de reagerer på stress. Der er nok noget macho over det«, siger Lars Andersen. Samme tendens ser Leif Arnesen fra NMC: »Stress kan jo være et symptom på, at man ikke slår til på arbejdspladsen, at arbejdet vokser én over hovedet. Og det er ganske enkelt ikke legitimt for en mand ikke at kunne håndtere den slags. Så lukker man af, og imens udvikler stressen sig til fysiske skavanker«.