Regeringens liberale ledestjerne - det frie valg - lyser også over arbejdslivet. Det skulle forsødes med ret til at gå på deltid, frihed til at selv vælge sin arbejdsløshedskasse og valg mellem forskellige jobformidlere, hvis vi skulle miste arbejdet. Et blålys Men i dag kalder forskere det frie valg for et blålys. »Når det står som lysreklame, er frit valg utrolig positivt, men det kræver store ressourcer hos den enkelte at udnytte det. Man skal jo kende alternativerne«, siger Niels Finn Christiansen fra Københavns Universitet. »Jeg tror, at langt de færreste overhovedet har bemærket, at der er frit valg. Det er godt for borgerne at have valgmuligheder, hvis de føler, at de er kørt fast i ét system, men der er jo ikke noget massivt oprør mod det eksisterende«, tilføjer han. Især det frie valg af jobformidler må tage imod tæsk. En undersøgelse viste for nylig, at fire ud af fem arbejdsløse ikke havde haft nogen valgmulighed, da de fik tilbudt det såkaldte kontaktforløb, der skal hjælpe dem tilbage i job. For dårligt, erkendte beskæftigelsesministeren ved den lejlighed. Koster dyrt Og samtidig koster det dyrt at flytte opgaven fra én arbejdsformidling til mange forskellige firmaer, konstaterer Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet: »Erfaringerne fra andre lande er, at omkostningerne bliver meget høje, fordi du skal bruge en masse ressourcer på at udforme kontrakter, overvåge og evaluere«. Frit valg af a-kasse er sværere at måle effekten af. For ingen ved, om flytning fra en kasse til en anden sker på grund af jobskifte eller utilfredshed med lugten i bageriet. Men Danske Lønmodtageres A-kasse, der opstod som en direkte konsekvens af regeringens lovændring på området, har nu knap 24.000 medlemmer. Det er cirka en procent af alle a-kassemedlemmer. »Der kommer nogle nye private, som tilbyder forsikringer og juridisk bistand, men ikke skaffer andre goder som de traditionelle faglige a-kasser, og det kan lønmodtagerne godt se«, siger Flemming Ibsen. Deltidsarbejde stagneret Deltidsloven fra 2002 slår endnu ikke igennem, for den træder for de flestes vedkommende først i kraft, når deres overenskomst fornyes, som det netop nu sker på det private arbejdsmarked. Men siden regeringen gjorde sig til talsmand for at give lønmodtagere ret til at gå på deltid, har færre ønsket det. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af deltidsarbejdende var nogenlunde det samme i år 2000 og 2003 - godt 575.000. Men antallet, som selv fravalgte fuld tid, er faldet med 30.000 mennesker. De kunne kun få et deltidsjob. »Med deltidsloven får folk ikke frit valg, for det er arbejdsgiverens afgørelse. Og for eksempel sundhedspersonale bliver ofte tvunget på deltid på grund af stramme budgetter i amter og kommuner«, siger Flemming Ibsen. 'Loven giver i hvert fald et frit valg...' Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, medgiver, at arbejdsgiveren altid kan sige nej. »Men loven giver i hvert fald et mere frit valg end hidtil, hvor du måske kunne blive enig med din arbejdsgiver om at gå ned i tid, men så stod overenskomsten i vejen for, at det kunne lade sig gøre«, siger han. Hvordan synes du samlet set, det går med regeringens frie valg på arbejdsmarkedet? »Der er jo ikke frit valg på alle hylder. Nogle gange er man nødt til at lade krav følge med. Men jeg synes, det går rigtig godt, ud fra at vi har fået øget konkurrence og bedre produkter. Det bliver vi alle sammen mere tilfredse af«.