De sidder og sveder over symaskinen ved køkkenbordet. I et kælderrum. Eller på randen af konkurs. Selv om den danske modebranche i løbet af 1990'erne har udviklet sig til landets fjerdestørste eksporterhverv og netop nu har et stærkt ry internationalt, er det kun få af de danske modeskabere, der har del i pengesuccesen. Størstedelen af forretningen kontrolleres fortsat af store spillere som Bestseller, Brandtex og IC Companys, der står bag mærker som InWear, Jackpot og Cottonfield. Investorerne bliver væk Til gengæld knækker mange af de nye iværksættere, før de har solgt deres første kollektioner. Forklaringen er ikke mindst, at investorerne og bankerne ofte holder sig væk. Der findes ingen opgørelse over konkurser i branchen. Men i brancheforeningen Dansk Tekstil og Beklædning kender man til problemet. »Ét er at kunne designe et par smarte bukser. Noget andet er at tænke på, at de skal kunne sælges. Vores branche er præget af mange dygtige iværksættere. Men desværre også mange, der ikke holder så længe, fordi de ikke har nok sans for forretning. Det skræmmer investorerne bort«, siger Nicolai Dupont-Mersing, cheføkonom i Dansk Tekstil og Beklædning. Banker tillægger godt købmandskab stor værdi. »Spørgsmålet er, om de kreative mennesker, som brænder for en idé, også formår at få kolde hjerner med, som kan få en virksomhed til at fungere i dagligdagen. Det er især nødvendigt på de tidspunkter, hvor det ikke går så godt. Vi møder tit folk, der siger, at vi ikke er risikovillige nok. Hvis vi fornemmer, at der er for lidt robusthed og kapital i et projekt, melder vi fra«, siger Bo Sonne Ravn, kreditchef i Danske Bank. Mest til udlandet I dag omsætter den danske modeindustri for cirka 18 milliarder kroner om året. Langt størstedelen - for over 14 milliarder - sælges til udlandet, og på to år er eksporten steget over 7 procent. Ikke mindst siden årtusindeskiftet har København opnået status som en af Europas vigtigste modebyer efter Paris og London. Styrken internationalt skyldes blandt andet, at Danmark tidligt flyttede produktionen til lande med billig arbejdskraft. Det har gjort de danske virksomheder mere fleksible og konkurrencedygtige på prisen, mener Nicolai Dupont-Mersing. Og så har branchen i øvrigt været udstyret med en god portion held, tilføjer Peter Ingwersen, administrerende direktør i koncernen Day Birger et Mikkelsen. »Dansk mode skabte en helt ny trend på det helt rigtige tidspunkt. Det skete for cirka tre år siden, da vi kom med en modtrend til Pradas minimalismebølge, der tog fat i midten af 1990'erne. Vores modsvar var maksimalisme - romantik, etnisk stil, perler, broderier, blomster. Danske designere var de eneste, der gjorde det«, forklarer Peter Ingwersen. Dårlig økonomi truer Konsekvensen var, at udenlandske opkøbere og modejournalister for alvor fik øje på København og de danske modemesser. Men Peter Ingwersen tvivler på, at succesen fortsætter. Især fordi mange af de unge aldrig slår igennem på grund af dårlig økonomi. »Branchen får formentlig problemer om bare to år. Hvis der ikke handles nu - at branchen igen har held med at skabe en ny innovation - så tvivler jeg stærkt på, at den danske modebranche kan gentage succesen«, siger han og tilføjer: »Talentet har behov for hjælp. Problemet er, at de mangler købmandskab og sans for ledelse«. Designer Susanne Rützou, der står bag firmaet Rüzou og oprindelig var medstifter af Bruuns Bazar, er enig i, at investorer og banker ofte går i en behændig bue uden om modebranchen - og ofte med god grund: »Mange nye designere går bare i gang uden at tænke et helt forløb igennem, og for dem er det meget svært at få økonomisk opbakning. Der går jo minimum et år til halvandet, fra man etablerer sig, til man får den første krone i kassen. Og det kan let løbe op i et millionbeløb at starte op«, siger designer Susanne Rützou.