Sofa på dansk

Foto: Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

En lædersofa af Børge Mogensen er en indbygget livsforsikring. Klassisk skønhed og livslang holdbarhed. Beviserne står mange steder, også hos den pensionerede Andreas Graversen, som i 1955 indgik et forbilledligt samarbejde og venskab med den danske møbelarkitekt. Lædersofaen har stået i fabrikantens stue i over 40 år, og fremstår i dag som et godt patineret eksemplar af racen, der helt sikkert vil overleve sin ejer. »Vi var fire børn med fedtede fingre og vi hoppede og sprang i den sofa i mange år«, husker Thomas Graversen, der overtog ledelsen af sin fars møbelvirksomhed, Fredericia Furniture, i 1996. Firmaets eksistens bygger på kvalitetsmøbler og begrebet 'kompromis' kendes ikke. Til gengæld benytter Thomas Graversen flittigt ordet 'kompromisløs': »Man er nødt til at være kompromisløs, hvis man vil bevare respekten og kærligheden til det gode håndværk. Når det kommer til sofaer, kan jeg kun sige: Du kan sidde ned i alle sofaer, det er udelukkende et spørgsmål om, hvordan du vil sidde, og hvor længe du vil sidde godt. Og det er først og fremmest et spørgsmål om, hvor meget du sætter pris på den gode fornemmelse og den langvarige glæde ved at eje noget, der er lavet med lidenskab«. Børge Mogensens trepersoners lædersofa, med nummeret 2213, er fremstillet af tyreskind, omhyggeligt håndplukkede råhuder fra skandinaviske tyre. For slap i betrækket Når man ikke anvender skindet fra almindelige køer på marken eller i stalden, skyldes det, at for hver gang koen kælver, slappes skindet - det er med andre ord ikke stramt nok i betrækket til en Børge Mogensen. At tyrene er skandinavisk er igen et kvalitetskrav. »Meget skind kommer fra Sydamerika, men dér bruger man pigtråd som afspærring, og der er også mange insekter, blodsugere og flagermus. Det ses som bid og huller i huden på kvæget, så det kan vi ikke bruge. Vi skal bruge en fejlfri råvare, den finder vi i Skandinavien, og prisen bliver så også derefter«, fortæller Thomas Graversen. Hans garveri må gennem en håndsortering af ca. 1.000 huder for at finde frem til 50, der lever op til fabrikkens krav. Mogensens 2213 findes i to udgaver; med vegetabilsk garvet læder, som er ren naturhud uden overfladebeskyttelse. Den får hurtigt pletter og en solbrændt farve (patina). Den anden udgave er med cromgarvet (anilinfarvet) læder, som er gennemfarvet i sort eller okseblod. Den vegetabilske koster 69.000 kr., mens den cromgarvede koster 64.000 kr. Men hvorfor så dyrt? »Dansk håndarbejde«, siger fabrikanten, »blindstellet er tappet og dyvlet sammen af bøgetræ, gjordene er af jute, og det hele kan udvide sig og trække sig sammen igen, alt efter varme og kulde - læderet sidder stramt, og det bliver det ved med, der er kedersyninger overalt - der er intet ved denne sofa, som er skudt sammen i løbet af nul komma fem. Det er detalje på detalje«, siger Thomas Graversen, der sammenligner en Mogensen med et Rolex, og alle Mogensen-kopierne til 5-6.000 kr. med et Timex. »Et Timex går da som det skal, så længe det varer, og hvis det er alt, hvad man kræver af sit ur, er det fint. Men med et Rolex får du den der gode fornemmelse og langvarige glæde af udpræget kvalitet. Man køber jo faktisk et stykke kultur«, siger han og ser ned på sit eget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her