Svag lovgivning og dårlig overvågning har fået antallet af blodige - og ofte fatale - piratoverfald på sømænd til at eksplodere. Hvert år bliver tusindvis af sømænd udsat for drabsforsøg eller grov vold og chikane. Piraterne, der i stigende grad tilhører professionelle forbryderorganisationer i udviklingslande, angriber skibene til søs eller ved kajen. Alene i fjor blev mindst 21 sømænd dræbt, mens 71 besætningsmedlemmer fortsat savnes. Slået bevidstløs »Det er åben krig«, siger danske Eirikur Andreasen, der selv var tæt på at dø efter et voldsomt kraniebrud, da pirater slog ham bevidstløs med en jernstang. Antallet af overfald er tredoblet i løbet af de sidste ti år ifølge organisationen International Maritime Bureau (IMB) - en afdeling af det internationale handelskammer. Inden for det seneste år er de rapporterede piratoverfald på skibe steget over tyve procent til 445 i fjor. 12 danskere var blandt voldsofrene. »Vi taler om en situation, hvor skibe kapres og hele besætninger bliver slået ihjel - f.eks. ved at blive smidt over bord«, siger kaptajn Preben Mikkelsen, bestyrelsesmedlem i fagforeningen Søfartens Ledere. Selv vidne til overfald I fjor var han selv vidne til overfald på to Maersk-skibe ud for Nigerias kyst. Alene her steg kapringerne sidste år med 180 procent, fortæller kaptajn Pottengal Mukundan, chef for IMB i London. De farligste områder er farvandene ved Indonesien, Bangladesh og Nigeria. »Piraterne ved, at risikoen for at blive fanget og retsforfulgt er minimal. Overfaldene sker ofte i nationale farvande, hvor lovgivningen og kontrollen er svag. Selv om en FN-konvention opfordrer til international koordinering på området, er det et følsomt emne. F.eks. afviser Indonesien at få hjælp«, siger Pottengal Mukundan. Overfaldene er også en stor trussel for miljøet, når pirater angriber skibe med følsom last, f.eks. olie eller radioaktivt affald. Under kapringen sejler skibet uden navigatør og dermed øges risikoen for at støde på grund eller kollision.