Kroniske smerter skal udløse flere penge

Lisbeth Henriksen fik for ti år siden ødelagt sit øje, da en olieledning sprang læk på Grundfos, hvor hun arbejdede. Hun har fået 55.000 kr. for sine mén.   Foto: Ole Kjær
Lisbeth Henriksen fik for ti år siden ødelagt sit øje, da en olieledning sprang læk på Grundfos, hvor hun arbejdede. Hun har fået 55.000 kr. for sine mén. Foto: Ole Kjær
Lyt til artiklen

Et liv i evige smerter. Sådan er virkeligheden for mange mennesker efter en arbejdsskade. Men den kompensation, de får, står slet ikke mål med lidelsen, mener politikere på begge sider af regeringen. De kræver derfor en ændring af den tabel, som Arbejdsskadestyrelsen bruger, når den udmåler godtgørelser til de ulykkesramte. »Tabellen er forældet, og beskæftigelsesministeren må sørge for, at den bliver up to date. Hvis han ikke vil det, må et flertal i Folketinget pålægge ham det «, siger arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen (S). Tabellen afspejler industrisamfundet, hvor tunge maskiner klemte fingre eller kappede tæer af. Men i dag handler arbejdsskader langt oftere om dårlig ryg, nakke og skuldre eller museskader - lidelser med kroniske smerter til følge. For eksempel udløser en stiv tommelfinger samme godtgørelse som en dårlig ryg. »Selvfølgelig er der forskel på en tommelfinger og en ryg. Og nu fik vi for ikke så længe siden en fin og moderne arbejdsskadelov, så der bør bringes sammenhæng imellem den og méntabellen«, siger Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted. Og SF´s ordfører på området, Lene Garsdal, har bedt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) om at vurdere sammenhængen mellem godtgørelserne for traditionelle skader og de mere almindelige nedslidningsskader, som hun i dag kalder ulogisk. Smerter for 55.000 kr. De politiske reaktioner kommer efter en konkret sag, som Politiken beskrev sidste mandag, om 34-årige Lisbeth Henriksen, der måtte nøjes med 55.000 kroner for et ødelagt øje. Ulykken skete for ti år siden, og hun går i dag med klap, har kroniske smerter og må ikke få børn, fordi hendes smertestillende medicin kan have bivirkninger. Hun har mistet 65 procent af sin arbejdsevne og lever af førtidspension - 8.000 kroner om måneden. Godtgørelsen på 55.000 er en hån, mener Lisbeth Henriksens fagforbund, Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), der oplever hundredvis af den slags sager om året. Retssager ved domstolene ændrer sjældent noget, for dommerne henholder sig som regel til myndighedernes skøn. Derfor er det méntabellen, der må laves om, sagde KAD i Politiken og fik opbakning fra flere førende arbejdsskadeadvokater og speciallæger. Myndighed afviser Arbejdsskadestyrelsen tilbageviser kritikken: »Tabellen er så opdateret, som den overhovedet kan blive, og kan umiddelbart anvendes på cirka 90 procent af de skader, vi får anmeldt, mod tidligere 30 procent. Tabellen er ikke en endelig facitliste. Vi fraviger den i praksis, hvis der er særlige forhold som for eksempel voldsomme smerter. Jeg har derfor vanskeligt ved at forstå kritikken«, siger direktør Anne Lind Madsen. For kritikerne handler det dog ikke om, hvor mange skader tabellen omfatter, men at den udløser for små godtgørelser. Til det siger styrelsen, at tabellen var i høring hos de relevante aktører inden seneste revision i januar 2004. Den høring kender fagforbundene bare intet til. »LO er f.eks. ikke blevet hørt, og det er beklageligt, hvis fagbevægelsen ikke bliver opfattet som en relevant aktør, når det drejer sig om arbejdsskader«, siger forbundssekretær i KAD Ulla Sørensen og tilføjer: »Men det er lykkeligt, at sagen nu rejses politisk«. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeren, der holder påskeferie.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her