Regeringen satser stort på vinden

- Foto: Lars Skaaning
- Foto: Lars Skaaning
Lyt til artiklen

To gigantiske havvindmølleparker er en hovedsten i et stort energiforlig, som regeringen i dag har indgået med alle Folketingets partier - med undtagelse af Enhedslisten. Aftalen indebærer blandt andet to store havvindmølleparker ved Horns Rev og Omø Stålgrunde. Skrotning af gamle vindmøller Der er også indgået en aftale om skrotning af gamle vindmøller, så omkring 900 vindmøller i løbet af de næste år vil blive fjernet med tilskud. Aftalen omfatter små møller, som producerer 450 kilowatt eller derunder. Oppositionen kalder energiforliget for en sejr for grøn energi. Auken begejstret Socialdemokraternes energiordfører, Svend Auken, er meget begejstret og siger, at forliget fremtidssikrer overgangen fra olie og kul til ny teknologi med blandt andet brintceller. »Det er den største miljøaftale i landets historie«, siger Svend Auken. Han påpeger, at den danske vindeksport sidste år var lige så meget værd som baconen. Men på grund af tre skippede vindmølleparker har hjemmemarkedet været truet, siger Svend Auken. »Det er fremtiden på energimarkedet, og dér skal Danmark være førende, men desværre vi har mistet omgangshøjde, fordi vi har ligget stille i to et halvt år«, siger han til Ritzau. Grønt gennembrud Den radikale energiordfører, Martin Lidegaard, kalder forliget historisk. Og SF's energiordfører, Anne Grete Holmsgaard, kalder aftalen for et gennembrud for grøn energi. Og Kristendemokraternes energiordfører, Bodil Kornbek, siger, at kurven nu er vendt til fordel for den grønne energi. Dansk Folkepartis energiordfører, Aase D. Madsen, erklærer sig glad for, at forliget sikrer infrastrukturen for Danmarks energiforsyning. Hun affærdiger den grønne del af forliget - som Dansk Folkeparti står uden for - som alt for dyr for forbrugerne. Retssag afværget Forliget indebærer også, at regeringen har fået løst den såkaldte kapitalsag og dermed afværget en truende retssag fra elselskaberne. Striden står om, hvorvidt det er forbrugerne eller el-selskaberne, der ejer den bundne egenkapital i elsektoren, som udgør 20-25 milliarder kroner. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) lavede i februar en aftale med elselskaberne, der betyder, at de i overvejende grad får deres vilje i kapitalsagen og dermed kan disponere over de mange milliarder kroner. Elsam får opfyldt ønske Forliget indebærer også en ændring af elforsyningsloven, hvormed Elsam kan få opfyldt et ønske om at overtage Nesa. Og så afgiver elselskaberne deres netselskaber til staten, der også afsætter flere penge til forskning og udvikling. Socialdemokratiet ser mere skeptisk på den del af forliget, som kaldes 'det store togrøveri'. EL vil have Bendtsen i samråd Enhedslisten kræver en redegørelse for energiaftalen, som partiet står alene udenfor og har stillet Bendt Bendtsen spørgsmål til Folketingets spørgetid onsdag. »Jeg synes ikke, at oppositionen bør hjælpe regeringen med at sælge ud af vores energiselskaber, der har været fælleseje - vores fælles arvesølv og ikke profitselskaber. I værste fald risikerer vi, at forbrugerne kommer til at betale endnu en gang for de distributionsnet, som vi allerede har betalt én gang«, siger energiordfører Keld Albrechtsen (EL). Glæde i Venstre Derimod glæder Venstre sig over det brede energiforlig. Med mere konkurrence får virksomheder og forbrugere de billigste priser, siger energiordfører Kim Andersen (V). »Jeg glæder mig især over, at vi med aftalen fastholder en afbalanceret udbygning af vindkraften. Samtidig har vi sikret, at forbrugernes omkostninger til vindkraft vil falde over årene«, lover han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her