Blot to timer efter at koncernchef Jørgen Lindegaard satte sin underskrift på den endelige aftale med piloterne om lønnedgang, blæste han til kamp mod flyselskabets konkurrenter. »Vi har ligget lidt underdrejet og været noget forslåede på grund af vores tab de seneste år. Men på fredag åbner vi en oversøisk rute til Shanghai og fire europæiske ruter«, sagde Jørgen Lindegaard på pressemødet onsdag. 32.000 medarbejdere går ned i løn Efter flere år i sparerundernes tegn er det skandinaviske luftfartsselskab klar til en offensiv. Ledelsen fik efter en lang nat med forhandlinger endelig de 32.000 medarbejderes accept af en samlet lønnedgang på 1,6 milliarder kroner. Fremover vil en stewardesses månedsløn falde med godt 3.000 kroner, og hun skal sætte arbejdstiden i vejret med 30 procent. Den samlede spareplan skal skære 11 milliarder kroner væk og ruste SAS til konkurrence: »Lavprismarkedet vil fortsat vokse de kommende år, og derfor vil vores eget lavpriskoncept Snowflake fylde mere. Men vores hovedprodukt vil fortsat være forretningsrejsende. Vi vil altid være bedre end lavprismarkedet«, sagde Lindegaard. Ros fra banker SAS' offensiv roses. »Økonomisk betyder det næppe alverden, om man opretter et par nye ruter. Men signalværdien er stærk. Over for medarbejderne viser man, at lønreduktionerne hjælper. Og over for konkurrenterne viser man, at man er kampklar«, siger Brian Børsting fra Jyske Bank.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce