'Vil du gerne arbejde med opgaver med stor samfundsmæssig betydning? Så kan vi tilbyde dig en spændende arbejdsplads'. Sådan lyder jobopslaget på et ubestemt antal medarbejdere til Konkurrencestyrelsen i det seneste nummer af DJØF-bladet. Ønsket om nye medarbejdere kommer kort tid efter en stor fyringsrunde i Konkurrencestyrelsen, hvor medarbejderne afgav deres resultatløn på 800.000 kroner for at redde to kolleger fra at blive fyret. Det skete, selv om fagforeningen fraråder den slags handler. »Det er aldeles uheldigt at sammenblande løn og job. Vi fraråder det normalt, for man risikerer at opgive lønforbedringer og stadig få nye fyringer. Det her er en lærestreg om, at det kan gå grueligt galt«, siger formanden for DJØF's overenskomstforening Søren Burcharth. DJØF er fagforeningen for akademikere. Det ved tillidsrepræsentant for akademikerne Vagn Rasmussen godt. For han er medlem af bestyrelsen i samme forening. »Vi vidste godt, at vi gjorde det modsatte af hvad DJØF rådede os til. Men vi lagde alle muligheder for besparelser op for medlemmerne, herunder inddragelse af resultatløn. Medlemmerne ville have, at vi arbejdede videre med resultatlønnen«, siger han. Fyringer Efter nedskæringerne på finansloven måtte Konkurrencestyrelsen som mange andre statslige institutioner også fyre medarbejdere sidste år. Lige på det tidspunkt var der faktisk lidt flere medarbejdere end normalt, fordi styrelsen i slutningen af 2002 havde ansat nye medarbejdere. Men der skulle skæres, og ledelsens oplæg var ni fyringer ud af 135 medarbejdere. »Fyringsrunden blev et ret traumatisk forløb herinde. Det er stærkt utilfredsstillende, at ledelsen først fyrer, for så at slå stillinger op så kort tid efter«, siger tillidsrepræsentant for akademikerne i styrelsen, Vagn Rasmussen. Søren Burcharth fra DJØF kalder det 'ikke særlig god arbejdsgiveradfærd' at fyre for så at ansætte umiddelbart efter. »Det burde være muligt at kigge et år frem«, siger han. Direktøren forsvarer Men ifølge Konkurrencestyrelsens direktør, Finn Lauritzen, var der gode grunde til at gøre, som man gjorde. »For et år siden var vi i en situation, hvor den naturlige afgang var lig nul. Det skyldtes den udvikling, der var på arbejdsmarkedet for akademikere, hvor arbejdsløsheden for især nyuddannede akademikere er blevet meget høj. Nu er der kommet lidt mere gang i den naturlige afgang. Vi har også fået nogle ekstra lønmidler, blandt andet fordi jeg har lagt mig i selen over for mit departement for at få del i nogle ekstra midler«, siger han. Du er kendt for at have en skarp hjerne - hvorfor kunne du ikke regne ud, at et underskud på budgettet ville blive vendt til et overskud på så kort tid?

»Jeg er selvfølgelig glad for at folk siger, jeg har en skarp hjerne. Men den naturlige afgang var gået i stå. Jeg mener ikke, vi på det tidspunkt kunne forudse, at den naturlige afgang ville stige igen. Vi kunne heller ikke forudse, at vi ville få ekstra midler«, siger han. Hvis du selv var medarbejder, hvad ville du så tænke om en ledelse, der først fyrer og så ansætter så kort tid efter?

»Det ville komme helt an på, hvor lang tid der går. Der er gået et år, og begrundelsen er, som jeg siger. Så jeg ville tænke, at det hang sammen«, siger Finn Lauritzen. I fyringsrunden røg ingen chefer, og det skyldes ifølge Finn Lauritzen, at cheferne er tjenestemænd, der har tre års ventepenge. Derfor ville besparelsen først komme i 2006 og der var brug for den med det samme. Brev til chefens chef Medarbejderne endte med at være så vrede over fyringsrunden, at de noget usædvanligt sendte et brev til Finn Lauritzens øverste chef, Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef Michael Dithmer. »Det havde jeg det ikke specielt rart med. Men det var i kampens hede - og er i øvrigt et år siden nu«, siger han. Fyringsrunden gav en dårlig stemning i styrelsen. Ifølge Vagn Rasmussen vil mistilliden til ledelsen nok ligge et stykke tid. »Vi har ikke fået klinket alle skårene«, siger han. 'Det går fremad' Finn Lauritzen synes, det går fremad. »Tiden er ved at læge sårene«, siger han. Selv om han ikke var forpligtet til det, har Finn Lauritzen besluttet sig for at give medarbejderne den resultatløn, som de opgav sidste år, tilbage. »Nu er der flere penge tilbage i kassen, og derfor vil vi gerne betale resultatlønnen tilbage«.