Naboer til svinefarme får nu en håndsrækning af miljøminister Hans Christian Schmidt (V). En ændring af husdyrbekendtgørelsen, der træder i kraft lørdag, strammer afstandskravene lidt. Samtidig indskærper ministeren i et brev til samtlige kommuner, at afstandskravene nogle gange »ikke løser problemer med lugtgener, eksempelvis på grund af stedlige vindforhold«. Minister vil holde øje med kommuner Kommunerne skal »i størst muligt omfang varetage hensyn til natur, landskab og miljø« og »lægge vægt på hensynet til naboerne ved vurderingen af, om placeringen af landbrugsbygningerne er hensigtsmæssig«. »Nogle kommuner overser nogle af spillereglerne, og det er så min opgave at gøre dem opmærksom på dem«, forklarer ministeren. Sag fra Hvalsø Indskærpelsen kommer, efter at Politiken fredag fortalte om en sag fra Hvalsø på Midtsjælland, hvor en institution for udviklingshæmmede har udsigt til at få en 4.000 kubikmeter gylletank blot 150 meter mod vest. Kommunens borgmester mente, at beslutningen lå i amtsligt regi, men Socialdemokraternes fødevareordfører, Ritt Bjerregaard, fik miljøministeren til at fastslå, at kommunen skal foretage en selvstændig vurdering. Et flertal i kommunens social- og miljøudvalg uden om borgmesteren har ligesom mange naboer klaget til Naturklagenævnet over Hovedstadens Udviklingsråds ja til etablering af svinebedriften. Nævnet har de seneste år oplevet næsten en fordobling i antallet af svineklager. »Mange kommuner og amter har svært ved at finde rundt i de indviklede regler, der hører under to ministerier, fødevarer og miljø. Der er behov for forenkling og revision - til fordel for de almindelige borgere«, mener Ritt Bjerregaard. Minister er åben Miljøministeren mener, at reglerne er enkle og gode nok. Men han er åben over for Naturklagenævnets ide om at skrive hensynet til udviklingshæmmede og andre svage grupper ind i for eksempel husdyrbekendtgørelsen. »Man skal tage specielle hensyn til visse grupper. Men jeg håber, at kommunerne selv kan ordne det, og jeg ikke skal præcisere det«, siger Schmidt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























