De fire mænd blev tiljublet som helte, da de med vaskeægte jysk købmandskab forgyldte Midtbanks aktionærer ved at sælge den lille lokale bank til Svenska Handelsbanken i 2001. Den dag i april, da det blev offentliggjort, at Svenska Handelsbanken ville betale 850 kroner per aktie, der indtil da havde været 330 kroner værd, tjente mange mennesker mange penge i Herning. Enkelte blev millionærer, og mange millionærer blev endnu rigere. Et år og fire dage senere blev de samme fire mænd - den tidligere ledelse i Herning-banken Midtbank - idømt betingede fængselsstraffe på 6-18 måneder for insiderhandel. Retten fandt, at de fire havde forsøgt at snyde RealDanmark, som Midtbank købte en stak egne aktier af, mens forhandlingerne med svenskerne var i gang. Bankbosserne gjorde det ikke for egen vindings skyld; aktierne blev købt af banken og for bankens egne penge. Alligevel blev de fire stemplet som insidere og dømt derefter. Når ankesagen tirsdag starter ved Vestre Landsret i Århus, vil den formelt handle om kold jura. Hvem vidste og gjorde hvad og hvornår? Men for de fire implicerede bankmænd er den i langt højere grad et spørgsmål om følelser, om ære og moral. Allerede på dommens dag slog Midtbanks nu tidligere administrerende direktør Steen Hove fast, at han ikke kunne leve med at blive stemplet som snyder. En æressag »Dommeren lægger bare uden videre til grund, at vi bevidst har villet snyde Danske Bank (RealDanmark er et selskab i Danske Bank-koncernen, red.), fordi det er jo det, han skriver i pæne juridiske vendinger. Og jeg kan slet ikke leve med at have sådan noget hængende«, sagde Steen Hove. Da Politiken senere samme år interviewede Steen Hove, var han fortsat i dyb krise. Efter at dommen faldt, havde han blandt andet haft 'Processen' af Franz Kafka og 'Dømt' af Jan Bonde Nielsen på natbordet. »Man bliver nærmest fatalistisk. Jeg tror, at der er en vis portion uheld til alle. Man skal bare komme igennem uden at blive tosset i hovedet. Ingen her på egnen kan forstå, at vi skulle have gjort noget forkert. Hvad skulle vores motivation være for at snyde Real Danmark? Alle vidste, at det ville komme frem, hvem der købte og solgte aktier. Og vi fik ikke en krone ud af det«, sagde Steen Hove. Tirsdag i Vestre Landsret starter 'processen' forfra. Og umiddelbart er der lagt op til ren reprise. De samme fire mænd er tilbage på anklagebænken, de samme vidner indkaldt, dokumenterne er også de samme, men der er alligevel en væsentlig forskel. Hvor de fire anklagede bankfolk i byretten oprådte i fælles flok og havde forberedt ét samlet forsvar - ud over Steen Hove drejer det sig om direktør Bjarne Degn - også kaldet mr. Midtbank, bestyrelsesformand Ib Schmidt Hansen og næstformand i bestyrelsen Eskild Thygesen - er der nu opstået revner i fællesskabet. Soloforsvar Den tidligere næstformand Eskild Thygesen har hyret sin egen advokat, Jørn Friis fra Århus. Officielt fordi han vil sikre sig det bedst mulige forsvar selv, uofficielt fordi han håber at stå sig bedre ved at gå solo. Med seks måneders betingel fængsel fik Eskild Thygesen den mildeste dom af de fire. Hans eneste optræden i sagen var nemlig, da han i en telefonsamtale accepterede, at banken gennemførte købet af RealDanmarks aktier 6. februar 2001. Eskild Thygesens nye forsvarer, advokat Jørn Friis fra Dahl, Koch & Boll, har givet denne forklaring på bruddet med de andre dømte: »Eskild Thygesen har ikke været impliceret i handlingsforløbet i samme omfang som de øvrige. Og der var en række bestyrelsesmedlemmer, der vidste helt det samme som ham, som ikke blev tiltalt«. Den femte mand At der er tale om en sag, som de implicerede på ingen måde tager let på, illustreres bedst af, at der i det oprindelige anklageskrift, som Bagmandspolitiet udarbejdede i efteråret 2001, stod et femte navn: Knud Lysgaard, bestyrelsesmedlem og største eneaktionær i Midtbank. Knud Lysgaard var med i udvalget, der forhandlede med svenskerne, og havde samtidig købt aktier til sig selv. Derfor skulle han med på anklagebænken. Det kunne han ikke bære, og derfor tog han sit eget liv. »Knud kunne ikke leve med, at der på den måde blev sat spørgsmålstegn ved hans troværdighed. Han følte det som et stort tab af ære, men selv om Midtbanksagen tog hårdt på min søn, er den selvfølgelig ikke hele forklaringen på hans død«, sagde hans mor, Vitta Lysgaard, sidste år til Politiken. Når Vestre Landsret 1. april forventes at afsige dom i ankesagen, risikerer de fire mænd at få skærpet de allerede hårde straffe. Barsk risiko »Vi ankede sagen med henblik på at få omgjort dommene til ubetingede fængselsstraffe«, siger anklager, vicestatsadvokat Jens Madsen. Og straffen til Midtbank-toppen kan blive hård, vurderer professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet . »Jeg mener nok, at Steen Hove gambler ved at anke - for der er reelt kun to mulige udfald af ankesagen. Enten bliver de frifundet, fordi det vurderes, at tilbagekøb af egne aktier ikke er forbudt, selv om man kendte alt til forhandlingerne om et salg af Midtbank, eller også får Midtbanktoppen ubetingede straffe og skal derfor i fængsel. De betingede straffe, de fik i byretten, var i mine øjne ikke i overensstemmelse med Højestrets praksis på området«, siger Lars Bo Langsted. Det er en risiko, som Steen Hove er helt på det rene med. »Det kan ikke passe, at man skal lade sig terrorisere af domstolene. Når vi mener, at denne dom er hamrende uretfærdig, skal vi heller ikke være bange for tage en tur mere. Det er det, der er meningen med, at man kan få andre dommere til at se på den samme sag«, sagde Steen Hove, umiddelbart efter at byretten havde afsagt sin dom.