Folk på efterløn skal ikke sætte næsen op efter at tjene 30.000 kroner om året oven i efterlønnen. Socialdemokraterne er ellers klar til at ændre efterlønnen. Partiet foreslår, at efterlønnere får lov at tjene 30.000 kroner om året - uden at pengene som i dag modregnes i efterlønnen. Partiet mener, at det vil få efterlønnere til at arbejde i så stor stil, at det svarer til 7.000-8.000 fuldtidsmand mere på arbejdsmarkedet. Regeringen siger nej Men nu siger regeringen nej. Beskæftigelsesministeriet har regnet på tallene og er nået frem til den stik modsatte konklusion: I stedet for atfå flere til at arbejde vil forslaget gøre efterlønnen så attraktiv, at flere vil vælge at forlade arbejdsmarkedet. »Der er hverken musik eller flere job i det, Socialdemokraterne foreslår. Det eneste, der vil ske, er, at mange lavtlønnede vil trække sig tidligt tilbage og så arbejde ved siden af deres efterløn«, afviser beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V). Præmie til pensionister Socialdemokraternes forslag er et modsvar til regeringens idé om at give en præmie til pensionister, der udsætter folkepensionen til efter 65 år. Det forslag har ifølge S social slagside, fordi den forhøjede folkepension især vil gå til mennesker med høj løn og uddannelse. Det er typisk de, der fortsætter med at arbejde til efter de er fyldt 65 år. Derfor mener S, at regeringen brænder 100 millioner kroner af på en befolkningsgruppe, som under alle omstændigheder vil blive ved med at arbejde. Omvendt vil reglen om, at man kan tjene 30.000 kroner årligt, uden at der sker modregning i efterlønnen, ifølge S få den lavestlønnede tredjedel af de 180.000 efterlønnere til at lægge flere timer på arbejdsmarkedet. Det svarer ifølge partiet til 7.000-8.000 fuldtidsstillinger. I dag modregnes arbejdsindtægt i efterlønnen, så en efterlønner med en timeløn på 120 kroner kun har 17 kroner tilbage til sig selv, viser Socialdemokraternes beregninger. Ingen hjælp fra R »Jeg er forbavset over, at regeringen manipulerer med tallene. Problemet er, at folk i lavtlønsområdet går på efterløn. Vores forslag vil gøre det attraktivt for dem at fastholde en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet, nogle timer om ugen eller med småjob. Det vil være gavnligt for den enkelte, og det vil gavne samfundet«, fastholder politisk ordfører Frank Jensen (S). Socialdemokraterne får ingen hjælp fra de radikale. »Det afføder hos mig blot ét spørgsmål: Skal Socialdemokraternes forslag forstås, som om de er klar til at åbne hele efterlønsforliget? Ellers skal de ikke regne med vores støtte«, siger partileder Marianne Jelved. De radikale ønsker at begrænse adgangen til efterløn markant, så den efter en 10-årig periode kun tilbydes folk, som har en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Men ifølge Frank Jensen har S intet ønske om at åbne hele forliget. Tirsdag præsenterer S sin velfærdskampagne, som skal gøre op med bekymringerne for, at velfærden må på skrump i de kommende år. Der er råd, vil formand Mogens Lykketoft berette.