Forbrugerne har grund til juble. Ikke siden midten af 1950'erne er priserne på de daglige indkøb steget så lidt som i disse måneder. Ja, faktisk faldt forbrugerpriserne med 0,7 procent fra januar til februar. Og den årlige forbrugerprisinflation var så lav som 0,9 procent i februar, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Husholdningspenge er blevet mere værd Den nuværende lave inflation skal blandt andet sammenholdes med, at den generelle prisudvikling lå på cirka to procent gennem 1990'erne, og går man tilbage til 1970'erne og 1980'erne, var årlige prisstigninger på mellem fem og ti procent hverdagskost. Generelt set strækker husholdningspengene længere end på noget tidspunkt i det sidste halve århundrede. »Den almindelige husholdning må sidde og klappe i hænderne. Det er især de importerede forbrugsvarer, der er faldet i pris - i øvrigt et fænomen, man ser i mange andre lande, f.eks. i Norge«, siger underdirektør Anders Møller Christensen fra Danmarks Nationalbank. Store prisfald på elektronik Varepriserne faldt med knap en procent årligt, mens tjenester - det dækker alt fra forsikringspræmier til frisørbesøg - steg med tre procent om året. En række særlige forhold har givet især varepriserne et ekstra tryk nedad. Dollarkursen er faldet - det gør import af varer, der afregnes i dollar, billigere, og afgifterne er lettet på spiritus og cigaretter. Dertil kommer, at der for nogle varegruppers vedkommende - især elektronik - er meget store prisfald. Prisfaldene skyldes en kombination af svag dollar, billig arbejdsløn i de lande, der producerer forbrugerelektronik (f.eks. Kina), hård konkurrence og en forrygende teknologisk udvikling. Lav inflation er ikke ubetinget godt For økonomerne er meget lav inflation ikke altid en god ting. For blot et år siden var der en heftig diskussion, om de store prisfald, der blev genereret via blandt andet den kinesiske eksport, var en trussel for verdensøkonomien. Ingen deflation For hvis de store økonomiske blokke - USA og Europa - røg ind i generelle prisfald (deflation), så var risikoen, at der opstod en negativ cirkel af manglende investeringslyst i erhvervslivet, faldende huspriser og stigende gældsbyrder. Men den risiko kan man - trods den historisk lave prisudvikling - godt aflive, mener senioranalytiker Jes Asmussen fra Nordea Markets. »Vi er på nuværende tidspunkt ikke bekymrede for, at der skal opstå deflationære tendenser«, siger Jes Asmussen, der peger på, at løninflationen er høj, og der er stigende fragtrater og råvarepriser undervejs. Lave prisstigninger 'varer ikke ved' Nogenlunde samme analyse finder man i Nationalbanken. »Jeg vil slet ikke mene, at man kan frygte deflation, så længe priserne på tjenester stiger med tre procent årligt«, siger Anders Møller Christensen. Tjenestepriserne afspejler den økonomiske udvikling i Danmark. Han regner heller ikke med, at de meget lave prisstigninger bliver ved. »Prisstigningerne vil nok bevæge sig op i et niveau, som er i overensstemmelse med almindelig prisstabilitet, det vil sige omkring to eller i underkanten af to procent årligt«.