1,4 millioner kroner til den ene ægtefælle og 200.000 kroner til den anden. Et virkeligt eksempel på, hvor skævt pensionsopsparinger kan ende med at blive delt ved en skilsmisse, fordi der ingen lovgivning er på området. Og sådan en lov kan tidligst være klar om et par år. Opleves meget urimeligt I mangel af klare regler fordeles pengene efter en retspraksis, der siger, at visse typer pensioner altid skal deles, mens andre ikke skal. Uanset størrelsen af opsparingen og parrets økonomi i øvrigt. »Det er et stort problem i de tilfælde, hvor den ene parts pension skal deles og den andens ikke. Folk opfatter det som meget urimeligt og som ulighed for loven«, siger den københavnske advokat Anja Cordes, der er specialist i familieret og tidligere formand for Foreningen af Familieretsadvokater. Samme holdning har advokat Jørgen U. Grønborg, Århus, der både møder konflikten i sin praksis og i sin omfattende brevkassevirksomhed på hjemmesiden www.familieadvokaten.dk. »Det bliver helt tilfældigt, hvem der kan beholde sin pension, og hvem der skal dele, fordi typen af pension ofte afhænger af det ansættelsesforhold, man har. Det har intet med familieret at gøre«, siger han. Alle kan få øje på svaghederne Retspraksis siger, at kapital- og ratepensioner deles, mens pensioner med løbende, livsvarige udbetalinger beholdes. Sidstnævnte kategori omfatter ordninger i arbejdsmarkedspensionskasser samt tjenestemandspensioner og livrenter. I seks år har et udvalg under Justitsministeriet arbejdet på forslag til regler, der kan erstatte den nuværende retspraksis. Men store politiske modsætninger i udvalget gør, at der endnu ikke er fundet en løsning. Udvalgets formand, professor dr.jur. Irene Nørgaard, håber at kunne fremlægge en betænkning i år, men vil ikke kommentere, hvor knasterne er. »Alle kan få øje på de svagheder, som systemet har i øjeblikket, men det er vigtigt, at vi i udvalget når frem til et forslag, som er fremtidssikret. Der er meget teknik i det, også fordi pensionsprodukterne udvikler sig og er blevet mere nuancerede med mulighed for til- og fravalg«, siger hun. Advokat Anja Cordes efterlyser en lovhjemmel til at dele fællesboet - inklusive pensionerne - med udgangspunkt i at de to parters økonomiske situation efter skilsmissen skal være rimelig for begge. Også i alderdommen. Hendes kollega Jørgen U. Grønborg er derimod tilhænger af en model, hvor alle pensioner automatisk deles. »Vi har et behov for at kunne sige til folk, hvordan deres pension skal behandles ved en skilsmisse. Derfor giver det for meget usikkerhed, hvis fordelingen bliver skønsmæssig«, mener han. Anja Cordes medgiver, at advokater er glade for lovgivning med faste holdepunkter. »Men set fra befolkningens synspunkt tror jeg, at man er bedst tjent med en lov, der giver muligheden for at lave aftaler. Så kan man være fleksibel og tage hensyn til konkrete forhold«, understreger hun. Foretrækker klare regelsæt Også i pensionsbranchens organisation opfordrer formanden Holger Dock til lovregler, fordi den nuværende praksis virker anstødelig på mange. Han foretrækker klare regler frem for skøn, så kunden i salgssituationen kan få at vide, hvordan pensionen behandles ved skilsmisse. »Men det er et rent politisk spørgsmål, hvordan loven skal udformes«, siger Holger Dock.