I februar 2002 beklagede den daværende formand for Foreningen af Danske Biogasanlæg, Andreas L. Andreasen fra Vester Vedsted, at VK-regeringen havde kørt arbejdet med den miljøvenlige teknologi ud på et sidespor. I februar 2004 står biogassen stadig og venter på signal fra økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og den øvrige regering. »Dem, der står over for at bygge nyt, ved ikke, om de er købt eller solgt«, siger den nye formand for biogasforeningen, Axel Buchholdt fra Rødding. En afklaring burde ellers ikke være det helt store problem. For knap et år siden blev der indgået et politisk forlig, der giver strøm produceret af biogas 60 øre per kilowatttime i ti år. Derefter falder betalingen. Økonomi- og Erhvervsministeriet oplyser, at når afregningen endnu ikke er nagelfast, så skyldes det, at biogassagen er blevet koblet sammen med en uhyre kompliceret sag - nemlig en omlægning af afregningen af el fra hundredvis af små og mellemstore kraftvarmeværker. Spil bag kullisserne En bekendtgørelse var i høring i september, men siden er enhver bevægelse foregået bag kulisserne. Nu er et af forligspartierne ved at miste tålmodigheden: »Jeg synes, det er ret groft det her. Vi lever i et land, hvor alt omkring vedvarende energi er gået i stå«, siger energiordfører Anne Grete Holmsgaard, der også er stærkt utilfreds med, at regeringen forhaler et udbud på en ny havmøllepark, og at betalingen for ny vindmøllestrøm er blevet så lav, at der ikke er opført en eneste mølle under de nye betingelser. Salg sat på standby Også salget af solceller og solvarme er sat på standby. Regeringen ønsker ikke at belaste danskernes elregninger med yderligere udgifter til grøn energi. Filosofien er, at markedet (aktuel pris: cirka 20 øre per kilowatttime) selv må sørge for, at der bygges nyt. Energiordfører Kim Andersen (V) siger dog, at landmænd og producenter af biogasanlæg roligt kan regne med, at afregningen for strømmen bliver på 60 øre. »Der kommer den udmøntning, der skal til«, siger Kim Andersen. Et af de firmaer, der har ambitioner om at leve af at sælge anlæg til landmænd, Dansk Biogas, mener ikke, at den slags garantier holder i banken. »En politisk aftale er god nok til planlægning, men uden bedre sikkerhed kan vi ikke lave den endelige finansiering af anlæggene«, siger projektleder Lars Baadstrup fra Dansk Biogas. Han efterlyser et officielt papir på, hvor mange penge et kraftvarmeværk fyret med biogas kan få for den strøm, der bliver produceret. Hvis afklaringen kommer, så kan det føre til et nyt boom for biogassen. Biogas er populær Dansk Biogas kan nemlig melde om historisk stor interesse for større biogasanlæg. En del landmænd er presset af, at hvis de skal have flere grise i staldene, så skal de købe mere jord til gyllen - eller behandle gyllen på et biogasanlæg eller et af de mere avancerede gyllesepareringsanlæg. Med disse anlæg slipper landmændene for at råde over helt så meget jord som ellers. Netop denne rabat er en af drivkræfterne på Ærø, hvor 21 landmænd med hjælp fra VE-organisationen Ærø og Planenergi i Skørping planlægger et avanceret anlæg leveret af Green Farm Energy. Budget på 60 millioner kroner Og det er ikke småpenge, der er på spil. Budgettet er på over 60 millioner kroner - penge, der kommer fra de involverede landmænd og EU. Selv om anlægget skal producere ethanol som tilsætning til benzin og gennemføre en række andre eksperimenter, er det ikke lykkedes at få penge eksempelvis fra Energiforskningsprogrammet. »Jeg kan ikke forstå, hvorfor den danske stat ikke er interesseret i den slags projekter«, siger bygningsingeniør Per Alex Sørensen fra Planenergi. Helt uinteresseret er staten dog ikke i biogas og gylleseparering. Forskningscenter Foulum har et anlæg til 27,5 millioner kroner på vej.