De populære afdragsfrie lån skal bevilges med stor omtanke - gør de ikke det, kan det ende med at føre til så voldsomme prisstigninger på boliger, at langt flere førstegangskøbere bliver hægtet af. Derfor skal realkreditten have et klart signal fra politikerne om, at de kun må bevilge de afdragsfrie lån til boligkøbere, der har økonomi til at klare det samme lån med afdrag. Løsningen kunne være at skrive dette princip ind i 'god skik'-afsnittet i reglerne om finansiel virksomhed, foreslår Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, der er juraprofessor og specialist i boligfinansiering. »Realkreditinstitutterne kan ikke både konkurrere i et frit marked og varetage samfundsinteressen i, at boligpriserne holdes i ro«, siger han og tilføjer: »Branchen siger, at den kun giver de afdragsfrie lån til dem, der også ville kunne klare at betale lånet med afdrag. Jeg er ikke sikker på, at princippet kan håndhæves i længden, hvis man gerne vil have fat i konkurrentens kunde og kan få det ved at tilbyde et lånebevis, der er lidt større«. Behov for et »signal« Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen understreger, at der ikke kan laves meget håndfaste regler for, hvem der må få de afdragsfrie lån og i hvilken størrelsesorden. Man kan ikke automatisk sætte familiens indtægt lig med et lån af en vis størrelse. Det afhænger af det øvrige forbrug. »Men politikerne kan sende et signal, der kan smitte af på de retningslinjer, som realkreditinstitutterne giver deres ansatte«. Juraprofessoren peger på, at stiger huspriserne meget mere, vil rigtig mange unge være afskåret fra overhovedet at komme ind på boligmarkedet. Og efter hans mening er de afdragsfrie lån med til at skubbe udviklingen den gale vej. For få boliger »Det er ikke kontantprisen, boligkøbere kigger på, men den månedlige ydelse. Så når man fastfryser ejendomsskatten og samtidig gør det muligt at låne store beløb billigt, så beder man om prisstigninger«, påpeger han. Problemet er ikke let at løse, fordi det reelt bunder i, at der - især i hovedstadsområdet - er alt for få huse og lejligheder i forhold til efterspørgslen. »Og der bliver jo ikke færre købere af, at man kan låne mere. De byder bare hinanden op«, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. Hans holdning er, at de afdragsfrie lån først burde have set dagens lys på et tidspunkt, hvor boligmarkedet trængte til et skub. »Så kunne det have været en hjælpepakke. Men nu, hvor renten er lav, priserne høje, og der er masser af sultne førstegangskøbere i markedet, så ender det med, at nogle mennesker låner nogle penge, som de aldrig får mulighed for at betale af«. »Når man ikke kan tackle prisstigningerne som følge af lånene, så er spørgsmålet, om ulemperne ved dem ikke overstiger fordelene«, mener professoren.