Flere steder i landet tager kommunale pantefogeder rundt på folkeskolerne for at advare de unge om konsekvenserne af at oparbejde gæld til det offentlige. Det gælder for eksempel i Horsens og Korsør, hvor inkassochef Villy Jensen netop har holdt sit årlige foredrag for eleverne i 10. klasse. Her fik de unge til deres store overraskelse blandt andet at vide, at kommunen kan trække 20 procent af deres løn, hvis de skylder penge. Det kan være restskat, børnebidrag eller en bøde for at have arbejdet sort. »Jeg håber, jeg kan forhindre dem i at dukke op i min butik. For det er ikke sjovt«, siger Villy Jensen, der også benytter lejligheden til at informere de 16-17-årige om bagsiden af de hurtige forbrugslån. Pantefogeder bakker op Initiativet støttes af formanden for Foreningen af Pantefogeder, Jørgen Pedersen, der selv er leder af betalingskontoret i Århus Kommune. »Jeg vil gerne opfordre alle kommuner til at gennemføre den type kurser. Det er vigtigt, at man så tidligt som muligt tager fat i de unge, så de slipper for at komme i kløerne på det offentlige«, siger han. Jørgen Pedersen hører imidlertid fra sine kolleger, at kurserne nogle steder bliver bremset af lærerne, eller at der - trods god vilje - ikke er ressourcer i inkassoafdelingerne til at løfte opgaven. Der findes ikke tal på, hvor mange unge der skylder penge til offentlige myndigheder og private kreditorer. I RKI, der registrerer alle dårlige betalere, opgøres debitorerne ikke på alder. Fristende lånemuligheder Men i det private rådgivningsfirma Gaeld.com, der mod betaling hjælper forgældede mennesker med at løse problemerne, møder partner Maria Berg helt unge, der skylder flere hundrede tusind kroner væk. »Det er tit de mange tilbud om dyre forbrugslån, som de unge bliver smigret over og fristet af. Når de flytter hjemmefra, skal det hele være der fra starten - nye møbler, stereoanlæg, hårde hvidevarer - i stedet for, at de sparer op først«, siger hun. Maria Berg så gerne, at udbyderne af forbrugslån med lovgivning blev tvunget til at foretage en grundig kreditvurdering med indhentelse af en række oplysninger. I dag tager det kun et kvarter at blive godkendt til et lån, og det eneste, der tjekkes, er, at ansøgeren ikke står i RKI, påpeger hun. Den store risiko, som selskaberne af den grund løber, opvejes af renterne på over 20 procent. »Med en rigtig kreditvurdering, som bankerne laver, ville antallet af lånere falde. På den måde kunne man komme måske 20 procent af de unge til hjælp«, mener Maria Berg. Elever skal regne med renter Derudover opfordrer hun skolerne til at lære eleverne at regne med renter, så de bedre kan gennemskue et lånetilbud. »Nogle vil selvfølgelig være ligeglade med, hvad det koster. Men jeg kan se på de unge, der kommer her, at når jeg laver renteberegningen sort på hvidt, så bliver de overraskede«.