Virksomheder i industrien udsteder fyresedler på stribe for tiden. Alene i de sidste to uger mistede mere end 1.000 mennesker deres arbejde på elektronikvirksomheden Flextronic og et af Danish Crowns slagterier. Men det er den hastigt voksende ledighedskø blandt akademikerne, der har politikernes bevågenhed. Nu kræver Socialdemokraterne en særordning for akademikerne, og Venstre erklærer sig positiv. »Vi foreslår at genindføre isbryderordningen, der virkede rigtig godt i 1990'erne, tilført nogle nye elementer. Vi har sat en ramme på 50 millioner«, siger Lene Jensen (S), medlem af både Arbejdsmarkedsudvalget og Udvalget for videnskab og teknologi. Isbryderordningen gik ud på ved hjælp af løntilskud i en periode at sparke døre ind til små og mellemstore virksomheder uden tradition for at ansætte akademikere. Et selvstændigt sekretariat tog sig af den, og den blev særligt markedsført i stedet for blot at indgå som del af arbejdsformidlingens (AF) tilbud til alle ledige. »Hver tredje akademiker kommer ud til arbejdsløshed, og det er fuldstændig hjerteskærende. Både for den enkelte og for samfundet. Vi går jo glip af, jeg ved ikke hvor mange vidensressourcer«, siger Lene Jensen. LO afviser I december 2003 nåede akademikerledigheden sit højeste niveau siden marts 1997, og det er de også kede af hos Socialdemokraternes normale allierede LO. Men når LO-sekretær Harald Børsting kigger på ledighedsstatistikkerne for de faglærte og ufaglærte arbejdere, ser han procenter langt over akademikernes 6,8. »Men det er der ikke så meget fokus på«, siger han. For ufaglærte i SiD ligger ledigheden for eksempel på 10,3 procent, og den er steget med 16 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år. For akademikerne er stigningen på 34 procent fra december 2002 til december 2003. Men LO afviser særbehandling af de højtuddannede. »Hvis man tilfører ekstra penge, er det legalt nok, men hvis særinitiativer for enkeltstående grupper finansieres inden for den samme ramme, kan vi ikke leve med, at der gøres forskel«, siger Harald Børsting. Til den anklage siger Lene Jensen: »Man kan sagtens argumentere for, at det er særbehandling, men når vi alligevel vælger at satse på de ledige akademikere er det, dels fordi ledighedstallene er så groteske, og dels fordi vi har den rablende gale situation, at vi på den ene side har virksomheder, der har ekstremt meget brug for viden og på den anden uddannede folk, hvis viden ligger og flyder. Derfor tør vi godt«. Kan give flere job Hvis akademikerne skal have flere penge, kræver Harald Børsting flere penge til uddannelse og aktivering af de ledige i LO-gruppen. Akademikernes Centralorganisation hilser Socialdemokraternes forslag velkommen og påpeger samtidig, at det ikke handler om enten akademikere eller arbejdere. »Det er jo ikke, fordi det er mere synd for en akademiker at være ledig end for en SiD'er. Men isbryderordningen vil trække arbejdspladser med sig - også til LO-medlemmer«, siger afdelingschef i AC Niels Lykke: »En rigtig ansættelse af en akademiker trækker fire-fem job med sig til faglærte og ufaglærte arbejdere. Så det er ikke et spørgsmål om særbehandling, men om både-og«. Over 70 procent af 'isbryderne' under den gamle ordning blev i ordinær beskæftigelse bagefter.