Fagforeningsrebeller advarer topforhandlere

I 1998 gik lønmodtagerne på barrikaderne for at få mere ferie. Det fik de.   Foto: Thomas Borberg
I 1998 gik lønmodtagerne på barrikaderne for at få mere ferie. Det fik de. Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Nedsæt lønnen med 10 procent. Nej, hæv den med 20. Sådan lød det engang i ramme alvor fra arbejdsgivere og lønmodtagere op til overenskomstforhandlinger. I dag skjuler parterne det godt, hvis de overhovedet er uenige. Og det er for slapt, mener dele af fagbevægelsen, der i går var samlet til konference i Århus for at minde topforhandlerne om deres rødder. Overenskomstkampagnen OK-2004 er et netværk af fagforeninger og tillidsfolk, som opstod op til overenskomstfornyelsen i 1998 og var en væsentlig drivkraft bag storkonflikten på det private arbejdsmarked. Langt fra fagtop til medlemmer Nu sidder topforhandlerne atter om det centrale bord, og OK-2004 drager paralleller til 1998, hvor der viste sig langt mellem fagtoppen og medlemmerne. »Også denne gang er der divergens mellem det, som forbundsforhandlerne har meldt ud, og tillidsmandsforsamlingen«, siger Bjarne Sørensen fra OK-2004 og formand for Metal i Horsens. For eksempel lægger OK-2004 stor vægt på, at få mindstelønnen hævet - et krav, som slet ikke figurerer på den ønskeliste, som lønmodtagernes topforhandlere i CO-Industri har udmeldt. »Vi bakker forhandlerne op, men selvfølgelig kun under forudsætning af, at vi kan genkende kravene fra vores diskussion i dag, for de afspejler arbejdspladsernes krav«, siger Sørensen. Samtidig kritiserer OK-2004, at toppen er for bange for konflikt. »Topfolkene betragter nærmest faglig aktivitet som utidig indblanding«, hedder det i netværkets kampagnemateriale, der også skyder mod den lukkethed, der kendetegner forhandlingerne. Medlemmer kan samles til ny storkonflikt Bjarne Sørensen er overbevist om, at medlemmerne kan samles til en ny storkonflikt, hvis topforhandlerne ikke lytter nok: »De har stadig svært ved at lytte til græsrødderne. Og de kender opskriften, hvis de ikke tilnærmelsesvis får indfriet de ting, medlemmerne har forventninger om«. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due siger: »Der har altid været en opposition i fagbevægelsen, som har stillet andre og mere vidtgående krav. De kom til at spille en rolle i 1998, men det skyldtes andre forhold - ikke mindst, at der blev udskrevet valg, og politikerne stillede flere fridage i udsigt. Men de kan i givne situationer komme til at præge forventningsniveauet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her