For nylig klagede folkeskolelærerne over, at kaskader af undersøgelser og evalueringer stjal tiden fra eleverne og undervisningen. Nu lyder samme kritik fra landets tekniske skoler. En stikprøveundersøgelse af 23 tekniske skoler viser, at elever på erhvervsuddannelserne evaluerer op til seks gange på 15 uger, mens elever på de endnu kortere arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) kan komme ud for syv evalueringer på 14 dage. Advarsel mod skematyranni Professorer fra flere kanter af forskningsverdenen advarer nu mod skematyranniet, der fylder stadig mere i den offentlige sektor og den offentlige debat. »De rigtig store områder for evaluering er undervisning og det sociale, men også hele ulandsområdet har været gennemtæsket af evalueringer de senere år«, siger professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Peter Dahler-Larsen. Han kom i fredags med sit bidrag til Magtudredningen, 'Evaluering og magt', og forklarer fænomenet sådan: »Der kommer stadig mere lovgivning, der involverer evaluering. Andre er ikke direkte obligatoriske, men der er et voldsomt pres for at få dem lavet. Og endelig er det mode a la: Alle de andre gør det, så vi må også. At evalueringer spreder sig på så mange forskellige måder gør, at evalueringsbølgen bliver så omfattende«. Overflod svækker nytte af undersøgelser Både han og professor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Peter Nimmo Allerup advarer om, at overfloden skaber evalueringstræthed og svækker nytten af undersøgelserne. »De informationer man får ud af at evaluere gentagne gange bliver påvirket af, at folk er trætte. Det vil sige, man må mistænke de svar, man får for at miste lødighed, jo mere man bliver evalueret«, siger Allerup. Samtidig kniber det med at tage ved lære af evalueringerne, når den næste bliver lavet, før der har været tid til at følge op på den første. Bremser kreativitet I bedste fald overflødiggør det spørgeriet - i værste fald bremser det udvikling og kreativitet, mener professor i ledelsesfilosofi på Handelshøjskolen i København Ole Fogh Kirkeby. »Evalueringsmanien har konserverende elementer i sig. Man kan komme til at stoppe eksperimenterende og udviklende processer ved at evaluere. Eksperimenter kræver et frirum, hvor resultaterne skal have lov til at vente på sig«, siger han. Regeringen understøtter tendensen til at måle og kvalitetsvurdere med sin lov om åbenhed og gennemsigtighed, der pålægger blandt andet skoler at offentliggøre resultater, som gør dem sammenlignelige med andre. Skoler skal ikke konkurrere Det er svært at argumentere imod offentliggørelse, men det bør ikke ske for at få de evaluerede til at konkurrere, mener Dahler-Larsen: »Når jeg hører regeringen tale, er undertonen at den enkelte skole skal konkurrere med de andre. Ordningen er så ny i Danmark, men man kender negative virkninger fra andre lande«. Han nævner som eksempler, at konstruktivt samarbejde mellem skoler ophører, og at skoler opfordrer svage elever til ikke at gå til eksamen, fordi det vil trække gennemsnittet ned, eller skubber dem ud i specialklasser eller til andre skoler. Samtidig siger han dog: »Det er ikke en naturlov, at det er forfærdeligt at skoler bliver bedt om at svare på flere forskellige spørgsmål samtidig. Ledelsen må også gøre op, hvad den vil vide og ikke bare halse efter alle spørgsmål«.