Selv i fag, hvor kvinder udgør langt hovedparten af rekrutteringsgrundlaget, avancerer de ikke til topledere i samme omfang som mænd. Kvinderne nøjes i stedet med de ydmyge poster som mellemledere eller gruppeledere, viser en undersøgelse blandt 3.500 ledere foretaget for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF). FTF tæller 450.000 medlemmer fra små 100 forskellige fagforbund, deriblandt mange kvindetunge faggrupper som sygeplejersker, pædagoger og lærere. For eksempel består lærergruppen af 66 procent kvinder og 34 procent mænd. Men blandt toplederne udgør mændene 70 procent og kvinderne blot 30 procent. Undersøgelsens resultater overrasker formand for FTF Bente Sorgenfrey: »Ja, for nu har vi snakket om kvindelige ledere i mange år, og der er sket alt for lidt. Også ligestillingsministeren har det i sin handlingsplan. Men vi må med skam melde, at der er lang vej endnu«. Mænd afskyr praksis Samlet sidder kvinderne på 46 procent af topposterne, mens mændene har sat sig på 54 procent af chefstolene. Og det imponerer ikke, når FTF omfatter de offentligt ansatte faggrupper med langt flest kvinder. »Vi vil den kommende tid sætte fokus på lederrekruttering, og jeg vil ikke udelukke positiv særbehandling. For det er vigtigt, at vi får flere kvinder på samfundets topposter og inden for det offentlige«, siger Bente Sorgenfrey. Manglen på kvinder i toppen af hierarkiet modsvares af mangel på mænd i bunden. Og det er i virkeligheden et lige så stort problem, mener kvinden bag undersøgelsen, arbejdsmarkedsforsker Anne-Mette Hjalager fra Forskerparken i Århus. »Man kunne ønske sig flere mænd på menige poster, for eksempel inden for sygepleje. Men mange mænd vælger hurtigt ledervejen. De vil væk fra den daglige praksis og bevæger sig over i projektarbejde, tillidshverv og så videre«, siger hun og fortsætter: »Det er den gamle historie om, at mændene er gode til at bevæge sig opad. Mange kvinder inden for et område virker som løftestang«. Til mændenes flugt fra praksis siger FTF-formand Bente Sorgenfrey: »Det kan også være, fordi de er dynamiske og vil profilere deres arbejdsplads. Vi er i en tid, hvor der er meget fokus på, at man som leder skal markere sin folkeskole, sin daginstitution, sit plejehjem. Men det kan gå ud over selve ledelsesopgaven«. »Lederens vigtigste opgave er at skabe et godt arbejdsmiljø og en høj kvalitet i den ydelse, man som arbejdsplads leverer«, tilføjer hun. Ringe uddannelse Undersøgelsen peger også på, at hele 80 procent af lederne begynder i stillingen uden andet end deres grunduddannelse. »Det er et stort problem. Lederen står pludselig over for konflikthåndtering, medarbejderinddragelse og så videre og kommer til at føle sig utroligt alene. Arbejdsgiveren bør være meget mere fokuseret på førleder-uddannelser«, mener Sorgenfrey. Forsker Anne-Mette Hjalager siger: »Det virker lidt hovsa. Og det ville være ønskeligt for både lederen og 'kunderne i butikken' at være bedre klædt på«. Hun konkluderer, at især for kvinder virker uddannelse positivt. Det er en måde at konkurrere med mændene på om de attraktive lederjob og kompensere for nogle af de »usynlige« fortrin, som mænd møder med.