Integrationsproblemerne blandt unge indvandrere i Københavns Kommune - hvor hver tredje er på kontanthjælp - er så markante, at en meget stor gruppe ikke selv aktivt søger job. Der er derfor stor fare for, at især de unge kvinder aldrig kommer i gang på det danske arbejdsmarked. Det har Københavns Borgerrepræsentation erkendt, efter at det er blevet klart i en undersøgelse, at over 80 procent af kvinderne ikke har søgt et job inden for den sidste måned. Lysten til at komme i arbejde er dermed mindre hos denne gruppe end generelt blandt alle kontanthjælpsmodtagere. Kommunen opruster Kvinderne forklarer blandt andet den manglende jobjagt med, at de ikke ønsker at arbejde, eller at familien vil have, at de skal gå hjemme og passe børn. På den baggrund vil kommunen nu opruste indsatsen. »Denne gruppe ligger meget langt væk fra arbejdsmarkedet, og derfor behøver de en ekstra indsats. Men vejen er meget, meget lang«, siger familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) fra Københavns Kommune, hvor omkring en fjerdedel af alle unge indvandrere i Danmark mellem 18 og 25 år bor. Kommunens ekstra indsats består i et projekt til halvanden million kroner under overskriften 'Børn som indgang'. Projektet skal forsøge at skabe kontakt til de unge mødre gennem deres børn og på denne måde få dem lirket i gang med at arbejde. »Det store problem er, at nogle af de her kvinder lever efter normer, som vi gjorde i Danmark for 30-40 år siden, og som oven i købet har et hav af ting mod sig - som for eksempel sprogproblemet. De kvinder kan jeg da godt alvorligt tvivle på nogen sinde kommer i arbejde«, siger en af forskerne bag undersøgelsen, Lars Pico Geerdsen fra Socialforskningsinstituttet. Haarder er bekymret Integrationsminister Bertel Haarder (V) er voldsomt bekymret for udviklingen. Han peger på, at man kun har krav på kontanthjælp, hvis man reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det er ikke det eneste betænkelige ved, at mange af de unge kvinder ikke søger job: »Derudover er der et integrationsproblem, fordi vejen til god integration er at komme ud på en arbejdsplads. Det giver respekt og selvrespekt, og mændene må vænne sig til, at sådan er det for kvinder i Danmark«, siger han. Han frygter, at problemerne vil »eksplodere«, hvis unge med indvandrerbaggrund vokser op i to helt forskellige verdener - en i skolen og en derhjemme, hvor helt andre normer er på spil. Bertel Haarder mener, at mange af problemerne kan bremses med den lovgivning, der allerede findes. Blandt andet kan der sættes en stopper for kontanthjælpen til dem, der ikke kan dansk og ikke er i gang med at lære det, siger ministeren. Narimal Iramdane, der er rådgiver i Rabarbarland - et københavnsk integrationsprojekt for kvinder og børn - mener imidlertid, at mange kvinder ganske enkelt ikke søger job, fordi de forgæves har forsøgt alt for mange gange uden held: »Man giver op. Du er simpelthen dømt i forvejen, når du kommer med tørklæde og et anderledes navn«.