Det er en rigtig god forretning for begge parter at lade ledige overtage arbejdsløshedskassernes arbejde med at ekspedere dagpengekort. A-kasserne bruger nemlig 3,3 milliarder kroner årlig på administration, og en stor del går til medarbejderes løn for at tjekke og indtaste dagpengekortene. Ekspeditionen tager i gennemsnit ti minutter, og der afleveres 5,6 millioner kort årlig, men medlemmerne kan lige så godt gøre det selv. Dyr administration »A-kasserne har enorme administrationsudgifter, og det er i medlemmernes interesse, at administrationen sker så effektivt som muligt, for det er jo dem, der betaler den«, siger Claus Brask, kommunikationschef i funktionærernes a-kasse, FTF-A. »Den digitale a-kasse er netop introduceret, og allerede i den første dagpengeperiode har mere end 1.700 medlemmer benyttet sig af muligheden for selv at indtaste deres dagpengekortoplysninger«, fortæller han. 1.700 svarer til 14 procent af de i øjeblikket 12.200 ledige funktionærer, og FTF-A forventer stigende brug af selvbetjeningen fremover. Alligevel tilbyder kun hver tredje a-kasse muligheden. Hos de resterende skal medlemmerne enten udfylde kortet i hånden og aflevere det personligt eller poste det. Eller de kan udfylde det elektronisk, men herefter skal en a-kasseansat indtaste det manuelt, fordi it-systemerne ikke taler sammen. 133 millioner at hente Mærsk Data Organisator, der leverer it-løsninger til blandt andre FTF-A, har beregnet, at hvis halvdelen af de 5,6 millioner årlige kort kunne indtastes af den ledige selv, ville a-kasserne spare 133 millioner kroner. »Der er et meget stort potentiale i den digitale løsning. Jeg er sikker på, at der vil ske det samme som med netbank, hvor stadig færre føler det fremmedgørende at taste data ind via pc'en derhjemme«, siger administrerende direktør Olav Holst. Også socialpædagogernes, sælgernes og akademikernes a-kasser tilbyder selvbetjening. Sammen med FTF-A ligger de alle i den billige ende, hvad angår administrationsomkostninger, viser den sammenlignende rapport af alle 33 a-kasser, som Arbejdsdirektoratet offentliggjorde i sidste måned. Ifølge rapporten svinger udgiften per arbejdsopgave fra 51 kroner hos den billigste a-kasse til 137 kroner hos den dyreste. Beskæftigelsesministeriet har beregnet, at der er over 600 millioner kroner at spare, hvis den dyreste halvdel bringer udgifterne ned på niveau med den billigste. SiD's a-kasse har udviklet sin egen selvbetjeningsmodel, og her siger leder Morten Kaspersen: »Det er en stor succes. Omkring 2.500 af vores dagpengemodtagere bruger det, og det er i udvikling. I de situationer, hvor det er fuldautomatisk, er det en stor besparelse. Medlemmet sparer et frimærke eller en gåtur til a-kassen, mens a-kassen sparer tid og dermed penge«. SiD nedsætter næste år a-kasse-kontingentet med syv-otte procent delvis som følge af selvbetjeningen. Morten Kaspersen er også formand for a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, og siger med den kasket på: »Vi skal have det udbredt mere end i dag, men man skal også være klar over, at det aldrig bliver alle vores medlemmer, der kan betjene sig via internet«. Fem procent er nok De offentligt ansattes a-kasse, OOA, introducerer selvbetjening 1. februar 2004. Ifølge beregninger giver investeringen overskud, hvis blot fem procent af medlemmerne benytter ordningen. »Vi forventer en mærkbar besparelse, og den skal bruges til at sætte kontingentet ned«, siger informationschef Jens-Jørgen Krogh.