Mere præcise metrotog kan ikke redde den københavnske undergrundsbane. Det slår Rådet for Bæredygtig Trafik fast efter en kritisk gennemgang Ørestadsselskabets nedjusterede trafikprognose. Selskab giver forsinkelser skylden I november rejste op mod 100.000 passagerer med metroen. Det er blot halvdelen af de 198.000, som Ørestadsselskabet forventer vil benytte metroen dagligt. Selskabet giver forsinkelserne den største del af skylden for, at metroen ikke har fået et folkeligt gennembrud. Forklaring ikke god nok »Men de mange forsinkelser kan ikke alene forklare, at der ikke er nok passagerer i metroen. Passagertallet skal fordobles, hvis prognoserne skal holde«, siger ingeniør Karl Vogt-Nielsen fra Rådet for Bæredygtig Trafik: »Prognoserne har været overdrevne fra starten for at få budgetterne til at hænge sammen, men metroen får i realiteten aldrig de billetindtægter, der er behov for«. Selskab har milliardgæld Ørestadsselskabet, som står for byggeriet af metroen, har en gæld på over 13 mia. kr. Den skal afdrages ved salg af grunde på Østamager og billetter til metroen. Driftsdirektør Per Als er pikeret over at blive beskyldt for at lyve i prognoserne. »Vi laver vores prognoser efter anerkendte principper«, understreger han. Forventninger til passagertal er reduceret Oprindeligt skulle 31 mio. passagerer i 2003 have rejst med metroen, men det er blevet reduceret til 21 mio. i to omgange. I 2004 skulle der have været løst billet til undergrundsbanen 62 mio. gange ifølge prognoserne, men det tal er i de reviderede prognoser sat 25 pct. ned. »En mere regelmæssig metrodrift vil give et løft i antallet af passagerer, men det vil være minimalt og langt fra selv de nedjusterede prognosetal. Vi har set, at de faktiske passagertal er kommet længere fra prognoserne hver gang, der er åbnet en ny etape. I starten manglede metroen hver ottende passager. Nu mangler hver anden«, siger Vogt-Nielsen. Sikker på at nå målet Den argumentation får ikke driftsdirektøren til at tvivle på, at det er muligt at nå 150.000 daglige brugere af metroen i 2004. »Forudsætningen er naturligvis, at vi får en mere stabil drift. Det er et ambitiøst mål, men mere præcise metrotog, åbningen af trafikknudepunktet Flintholm Station i januar og storcentret Fields senere på foråret, så vil det være muligt at nå det«, siger Per Als. Linjeføring ikke attraktiv nok Rådet for Bæredygtig Trafik vurderer, at metroens problem er mere grundlæggende end blot upræcise tog. »Der bor masser af borgere langs metroen, men linjeføringen er ikke attraktiv for dem, fordi der bl.a. er langt mellem stationerne. Man skal bo tæt på stationerne, hvis det ikke er hurtigere at cykle, når der skal lægges transport til i hver ende af rejsen med metro«, siger Karl Vogt-Nielsen. Metroring til 15 mia. kr. I øjeblikket bliver mulighederne for bygge en metroring under de københavnske brokvarterer undersøgt. Det vil koste op mod 15 mia. kr. »Det er et dyrt projekt, som ikke vil løse behovet for kollektiv trafik. En beslutning om at bygge en metro-ring, som måske ender med at koste 20 milliarder kroner og først er færdig om 15 år, vil blokere for andre investeringer i kollektiv trafik som for eksempel sporvogne«, siger Karl Vogt-Nielsen.